Kompetenceudvikling i kontekst - NCK - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

MOTIVATION FOR BRUG AF VEU ......................................................................................................107OPSAMLING .......................................................................................................................... 109KONKLUSION .................................................................................................................. 111OMSTÆNDIGHEDER DER FØRER TIL UDDANNELSESAKTIVITET............................................ 111LITTERATUR ................................................................................................................... 114Titel: Kompetenceudvikling i kontekstForfattere: Oline Pedersen, Jane Rohde Voigt, Niels Larsen, Steen HøyrupPedersen, Morten LassenUdgiver: Nationalt Center for KompetenceudviklingLayout: Nationalt Center for KompetenceudviklingISBN: 978-87-7684-324-3Hjemmeside: www.ncfk.dk6
IndledningPå danske arbejdspladser har ansvarlige aktører for kompetenceudviklingen gennemen længere årrække været bevidste om betydningen af systematisk uddannelsesplanlægning.Derfor er der i forskellige regier udarbejdet varierede metoder og værktøjertil understøttelse heraf. Der er arbejdet aktivt med kompetenceudvikling i mangeefteruddannelsesudvalg (Neubert 2007), og i en række faglige organisationer ogkonsulentvirksomheder er der taget initiativer til udvikling af handlingsanvisenderapporter, pjecer m.v. Sidst i 90’erne oprettede Undervisningsministeriet en pulje tiluddannelsesplanlægning, som virksomheder og uddannelsesinstitutioner trak på tilfinansiering af forsøgs- og udviklingsarbejder. Puljen blev evalueret i 1999 (Lassenm.fl. 1999). Evalueringen viste bl.a., at støtten til uddannelsesplanlægning havde enrække positive effekter m.h.t. at fremme lederes og medarbejderes motivation forsystematisk kompetenceudvikling men samtidig også, at der i mange virksomhedervar reelle, interne barrierer, når ideerne til planlagt efteruddannelse skulle implementeres.Nordiske forskere har understreget betydningen af den lokale tilrettelæggelseaf uddannelse på arbejdspladsen for at øge udbyttet af investeringer i uddannelseog kompetenceudvikling. De gode eksempler er bl.a. karakteriseret ved et tætsamarbejde mellem personaleledelsen på arbejdspladsen og konsulenter ved relevanteuddannelsesinstitutioner (Høyrup Pedersen og Ellström 2007). Temaet omkringuddannelsesinstitutionernes understøttelse af det systematiske arbejde medkompetenceudvikling i virksomhederne har også været belyst i analyser af de Kompetencecentre,der eksisterede i 2006-2007 (Teknologisk Institut 2008, Jørgensenog Pedersen 2007).Et gennemgående træk i undersøgelser om uddannelsesplanlægning er, at det førstog fremmest er i et udsnit af de større virksomheder, hvor fænomenet er udbredt.Systematisk uddannelsesplanlægning optræder i langt mindre udstrækning i små ogmellemstore virksomheder. Det er samtidig et sikkert indtryk, at der ikke i dennegruppe af virksomheder er sket nævneværdige fremskridt i form af større aktivitet.Dette til trods for en lang stribe af metoder og værktøjer, der på let tilgængelig vistilbydes fra forskelligt hold (Lassen og Viegh Jørgensen 2009). Implementering herafsynes at støde på mere fundamentale vanskeligheder, bevidstheden om uddannelsesplanlægningensbetydning, og den gode vilje ser ikke ud til at have været tilstrækkelig.Denne situation giver anledning til nærmere og mere dybtgående undersøgelser afde betingelser, der gør sig gældende i virksomheder for at sætte planlægning afkompetenceudviklingen på dagsordenen. Sådanne undersøgelser bør bygge på enantagelse om, at virksomheder er unikke, og at det først er erkendelsen heraf, derkan åbne vejen for at finde egnede metoder og værktøjer for styrkelse af uddannelsesplanlægningen,som virksomhederne tager til sig (Lassen m.fl. 2005). Forståelsenaf denne forretningssituation involverer belysning af en række forskellige betydningsfuldefaktorer, såsom strukturelle forhold af teknologisk og erhvervsmæssigart, konjunkturelle forhold, organisatoriske forhold, og endelig uddannelseskulturelleforhold.7
Page 5: VIRKSOMHEDENS BRUG AF VEU - NÅR VE
Page 9 and 10: nere uddannelsesbehov og iværksæt
Page 11 and 12: ReklamebureauetNår kompetenceudvik
Page 13 and 14: Samtidig virker IKA som et godt og
Page 15 and 16: fælles faglige udvikling er noget
Page 17 and 18: Interviewer:HR ansvarlig:Interviewe
Page 19 and 20: HR ansvarlig:Interviewer:HR ansvarl
Page 21 and 22: • Den fælles faglige udvikling s
Page 23 and 24: Virksomheden har en unik plads i br
Page 25 and 26: ligt område) og erfaring og det pe
Page 27 and 28: Direktionskoordinatoren fortæller:
Page 29 and 30: Barrierer for VEUDer anes et betyde
Page 31 and 32: KommunenNår strategisk kompetenceu
Page 33 and 34: HK fællestillidsrep:”Det er jo e
Page 35 and 36: -TrepartsmidlerOverordnet er meldin
Page 37 and 38: HK fællestillidsrepr:”Men der er
Page 39 and 40: Uddannelseskonsulent 2:Og senere si
Page 41 and 42: Interviewer:”Hvad er kvaliteten v
Page 43 and 44: SygehusetEn stor organisation med s
Page 45 and 46: Det andet spor handler om de yngre
Page 47 and 48: et samlet overblik og samtlige komp
Page 49 and 50: Den uddannelsesansvarlige overlæge
Page 51 and 52: -strategisk kompetenceudviklingDen
Page 53 and 54: medfører, at der skal uddannes med
Page 55 and 56: Barrierer og muligheder i kompetenc
Page 57 and 58:
Både medarbejdere og ledelsen er g
Page 59 and 60:
den. Kort sagt er virksomheden en s
Page 61 and 62:
-metoder og værktøjer i planlægn
Page 63 and 64:
-mindre vellykkede forløbErfaringe
Page 65 and 66:
dre lige om hjørnet. På spørgsm
Page 67 and 68:
Om fremtidsplanerne og uddannelse:D
Page 69 and 70:
Delikatesseassistent:”Nej det har
Page 71 and 72:
Som vi så det indledningsvist, så
Page 73 and 74:
vikling. Det er kun sket delvist, i
Page 75 and 76:
over, hvad de har behov for her og
Page 77 and 78:
særligt i Nordjylland har mange me
Page 79 and 80:
Medarbejder 2: ”Ikke jeg har hør
Page 81 and 82:
PlejehjemEn Institution med kompete
Page 83 and 84:
morgen. I aften- og nattevagterne a
Page 85 and 86:
Hele personalet gennemgik en IKA (I
Page 87 and 88:
kender jeg deres rytme”, siger me
Page 89 and 90:
Der findes ikke et kursus- eller ko
Page 91 and 92:
Personaleansvarlig:”Ja, der er vi
Page 93 and 94:
Senere:”Hvis du kommer ud og sige
Page 95 and 96:
”I dag er det blevet lagt meget m
Page 97 and 98:
tværtimod. Når det gælder den pr
Page 99 and 100:
AnalyseDe ni billeder viser virksom
Page 101 and 102:
dernes kompetenceudvikling sker i h
Page 103 and 104:
Rammer der rummer en årlig cyklusD
Page 105 and 106:
Den tredje barriere er en økonomi-
Page 107 and 108:
drivkraften omkring uddannelse elle
Page 109 and 110:
kontakter med medlemmerne kan give
Page 111 and 112:
KonklusionDet overordnede formål m
Page 113 and 114:
lidsrepræsentanten med i de organe
show all

Kompetenceudvikling i kontekst - NCK - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?