Kompetenceudvikling i kontekst - NCK - Aarhus Universitet

KonklusionDet overordnede formål med denne rapportskrivning er at få mere viden om anvendelseaf metoder og redskaber til systematisk kompetenceudvikling. Som nævnt iindledningen så har tilgangen været at nå dette formål ved at have fokus på de omstændigheder,der påvirker virksomheder til enten at være eller ikke at være aktiveomkring uddannelse. Antagelsen har været, at metoderne ikke skal virke i luftfritrum, men derimod skal bruges i kontekst, og at denne kontekst, bliver afgørende for,om metoderne virker eller ej. I indledningen blev tillige nævnt, at vi ville tage despørgsmål op, som blev stillet i forlængelse af den forudgående spørgeskemaundersøgelse.Spørgsmålene drejede sig om, hvorvidt vi på baggrund af denne interviewundersøgelsekunne sige mere om fagbevægelsens rolle i uddannelsesspørgsmålet,om vi kom nærmere en klarhed over det strategiske styrkeforhold mellem medarbejdereog ledelse, når det gælder uddannelse, og endelig gav spørgeskemaundersøgelsenen fornemmelse af, at en kraftig barriere for uddannelse kunne være hensynettil den daglige drift, hvilke så ud til at gøre sig mere gældende i offentlige end i privatevirksomheder. Disse tre fokuspunkter vil vi have in mente, når vi i det følgendekonkluderer på omstændighedernes betydning for anvendelsen af metoder og redskabertil uddannelsesplanlægning, og betydning for hvem der i det hele taget iværksætteruddannelse. Med omstændigheder vil der blive fokuseret på strukturelle, konjunkturelle,organisatoriske og uddannelseskulturelle omstændigheder.Omstændigheder der fører til uddannelsesaktivitet.Som vi så i analysen, er der flere strukturelle forhold, der får indflydelse på, hvilkevirksomheder, der iværksætter uddannelsesaktiviteter. Udviklingen i den branche,man som virksomhed er en del af, er en væsentlig strukturerende faktor, i forhold tilat anspore en virksomhed til at interessere sig for uddannelse. Vi så i afsnittet ombarrierer, at branchen og produktets egenart kan være en massiv barriere for dem,der arbejder inden for et afgrænset område uden udvikling. Samtidig så vi i afsnittetom motivation, at løbende krav om faglig udvikling er med til sætte uddannelse højtpå dagsordenen inden for den offentlige sektor, ligesom den hastige udvikling ibrancherne gjorde det for Autoværkstedet, Transportvirksomheden, Reklamebureauetog den Grafiske Designvirksomhed.Økonomien er en anden strukturel faktor, som sætter klare rammer for uddannelse,og det gør den på to måder; der er et vist økonomisk råderum til uddannelse, somflere steder opleves som værende for lille, og virksomhedernes økonomiske situationbevirker, at de generelt presser medarbejderne så meget, at det kan være svært atpresse uddannelse ind i den daglige drift. Det var et af de spørgsmål, som spørgeskemaundersøgelsenefterlod, idet man deri fik den fornemmelse, at det var en problematikpå flere virksomheder, og at den særligt gjorde sig gældende i offentlig regi.Det indtryk forstærkes af interviewundersøgelsen forstået på den måde, at der erflere offentlige virksomheder, hvor der gives udtryk for både, at der ikke er tilstrækkeligøkonomi til uddannelse, og at det kan være svært at tilpasse driften. Det bety-111