Og senere:Souschef:”Hvis du har det fint nok med at sidde oppe i kassen og ekspederevarer, så er det fint nok, det er op til den enkelte.”Konkret omkring håndtering af, hvilke medarbejdere, der kunne have udbytte afhvilke typer kurser, så bruger man et webbaseret værktøj på virksomhedens intranet.Det giver mulighed for at gå ind under hver enkelt stillingsbetegnelse og se,hvilke relevante kurser der er, hvad de indeholder, og hvad de efterfølgende åbnermulighed for. Det er uddeleren og souschefen, der bruger dette redskab, og på baggrundaf dette laver de opslag i butikken med information om relevant uddannelsefor de forskellige grupper.Motivation for brug af VEU – koncern gør uddannelse muligI denne dagligvarebutik er man, som vi har set på den ene side motiveret for videreuddannelse;der stilles løbende relevante muligheder op fra koncernens side, og debenyttes i vid udstrækning. På den anden side er der en gruppe af medarbejdere,som ikke er motiverede for uddannelse, og som heller ikke presses dertil.Overordnet set kan man sige, at koncernen har en managementorienteret tilgang tiluddannelse, da den gennem etableringen af sine egne uddannelsessystemer formerog bestemmer, hvilken type uddannelse, deres medarbejdere skal have mulighed forat deltage i. Der gives dog på koncernens hjemmeside indtryk af, at det også er muligtat uddanne sig andre steder, men det var der ingen af de adspurgte i denne filial,der havde gjort. De forstod det alle sammen sådan, at det var koncernens egne uddannelser,de havde mulighed for at benytte, hvis de ville uddannes.Ser man på den konkrete uddannelsesplanlægning i denne dagligvarebutik, så serden til gengæld ikke særlig managementorienteret ud; uddannelse er et tilbud, denenkelte kan vælge at benytte eller lade være. Således er der nærmere tale om en selvvalgsstrategi,hvor det er den enkelte, der afgør, hvad hun eller han vil deltage i, doggøres dette i høj grad i samarbejde. Følgende samtale med delikatesseassistentenkan give en fornemmelse af det:Delikatesseassistent:”Her er det meget sådan, at vi snakker sammen om det. Det kanvære, at min mester han kommer og spørger, om der er noget jeghar lyst til, hvis han lige har fået besked om, hvad der er for kurser,eller jeg kan komme og sige, at jeg har hørt om et kursus ogspørge om det er noget, jeg må tage til.”Interviewer: ”Har du prøvet at få nej?”68
Delikatesseassistent:”Nej det har jeg ikke.”Interviewer:”Så de er interesserede i, at du tager af sted?”Delikatesseassistent:Og senere:”Ja, de er jo interesserede i at jeg bliver bedre til mit fag, jo bedresælger jeg jo i butikken.”Interviewer:”Hvem bestemmer, hvad du skal deltage i?”Delikatesseassistent:”Det gør jeg!”Man kan således sige, at det, at en lille virksomhed som denne dagligvarebutik med11 fastansatte medarbejdere er en del af en stor koncern, gør, at uddannelse blivertilgængelig for medarbejderne. Hvis man lytter til delikatesseassistentens erfaringer,så er der ingen tvivl om, at der opstår en anden dynamisk uddannelseskultur, nårkoncernen sørger for relevante tilbud, i sammenligning med når det er en enkeltkøbmand, der skal benytte det offentlige uddannelsessystem for at få medarbejdernepå kursus:Interviewer:”Du er uddannet i en butik udenfor denne koncern – ser du nogenforskelle i uddannelseskulturen?”Delikatesseassistent:”Ja det gør jeg, meget. I vores koncern støtter de meget deres eleverog under deres uddannelsesforløb kan de også få kurser vedsiden af, så de bliver bedre på skolen, hvor i den anden butik, hvorjeg er udlært, der er jo som regel en købmand selv, der punger op,så det er kun lige det mindste.”Interviewer:”Så det betyder noget, hvordan koncernen har organiseret uddannelse?”Delikatesseassistent:”Ja det gør det.”Interviewer:Det lyder til, at det betyder noget for dig, har det betydet nogetfor valg af arbejdssted?69