Kompetenceudvikling i kontekst - NCK - Aarhus Universitet

Undersøgelsen bag denne rapport er et casestudium, der går i dybden med, hvordankontekstuelle forhold strukturerer vilkårene for systematisk uddannelsesplanlægning.Spørgeskemaundersøgelsen gav begrænset viden om virksomhedernes kendskab tilog brug af eksisterende redskaber og metoder til uddannelsesplanlægning. Dette påtrods af opfølgning af en lav svarprocent gennem telefoninterviews. Derimod bidrogspørgeskemaundersøgelsen med konturer af nogle sammenhænge på baggrund afhvilke, der er stillet kvalificerede spørgsmål, som det er muligt at finde svar på gennemnærværende undersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter, at der er etstort behov for viden omkring metoder og værktøjer til kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning.Som nævnt indledningsvist, er der ikke sket nogen markantøget aktivitet, på trods af mange forskellige indsatser. Samtidig kan man konstatere,at det ofte er en krævende proces at implementere metoder og værktøjer til uddannelsesplanlægning,fordi virksomhederne er unikke i den forstand, at deres forretningssituationer påvirket af mange faktorer, som alle spiller ind på, hvilke metoderder er anvendelige i den konkrete virksomhed på et givet tidspunkt og på hvor storsucces, man får med det. På denne baggrund vil fokus for nærværende undersøgelseomhandle de kontekstuelle forholds betydning for den konkrete anvendelse af metoderog værktøjer til kompetenceudvikling.I det følgende vil vi beskrive, hvordan rapporten er struktureret:Efter denne indledning følger et kapitel om rapportens metodiske tilgang. Dernæstfølger 9 billeder af voksen- og efteruddannelse i kontekst, som er billeder af ni forskelligevirksomheders brug af kompetenceudvikling.I billederne vil fokus både være på hvad der konkret sker på de forskellige virksomheder,hvilke metoder man bruger for at få kompetenceudvikling integreret i virksomhedernespraksis, hvilken motivation og hvilke barrierer de forskellige virksomhederoplever i relation til deres konkrete forretningssituation som virksomhed,forstået som strukturelle, konjunkturelle samt kulturelle vilkår.Efter de 9 billeder følger en tværgående analyse, hvor vi vil have fokus på virksomhedernesbrug af voksen- og efteruddannelse og metoder dertil, ligesom der vil bliveset på tværs af billederne i forhold til de barrierer, der er for iværksættelse af uddannelseog for de faktorer, der motiverer dertil. Disse analysedele vil samtidig reflektereover, hvordan fundene i analyserne kan bidrage til at optimere arbejdet med uddannelsesplanlægningi praksis. Rapporten afsluttes med en konklusion, hvor der vilblive samlet op på de kontekstuelle omstændigheders betydning for, hvem deriværksætter uddannelse. I konklusionen vil tråden tilbage til den spørgeskemaundersøgelse,som går forud for denne interviewundersøgelse, blive taget op, idet denefterlod tre spørgsmål, som det vil være muligt at komme nærmere et svar på i dennerapport. Spørgsmålene drejer sig om, 1) hvorvidt og hvordan fagbevægelsen serud til at spille en aktiv rolle omkring uddannelse på virksomhederne. 2) om det strategiskestyrkeforhold mellem medarbejdere og ledelsen, når det kommer til at defi-8