14.06.2016 Views

Perspektiver på inklusion

Cursiv_17

Cursiv_17

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Grønlænderes og minoriteters kulturarv i den statslige skole- og erindringspolitik – fra <strong>inklusion</strong> til ...<br />

125<br />

historieundervisningen skal give eleverne et kronologisk overblik over begivenheder,<br />

udviklingsforløb og forandringsprocesser, som er en del af danskernes fælles<br />

kulturgrundlag. (Undervisningsministeriet, 2006b, s. 2-3)<br />

Den anvendte bestemte entalsform i ”den danske kulturarv”, samt formuleringen<br />

”danskerens fælles kulturgrundlag”, signalerede et eksplicit ønske om at<br />

vende tilbage til en mere markant national og monokulturel erindringspolitik.<br />

Og følgelig en markant ændring i forhold til Historie 95. Udvalget blev også sat<br />

til at udforme en historiekanon, der skulle indgå i det kommende faghæfte som<br />

obligatorisk indhold i undervisningen. Det var et højst usædvanligt tiltag. Et<br />

statsinitieret pligtstof, der kunne fremme elevers indsigt ”den danske kulturarv”.<br />

Kanonpunkterne skulle ifølge udvalget opfattes som en liste over begivenheder<br />

og forløb, som udgør en integreret del af det samlede historiefaglige forløb.<br />

Kanonpunkterne skulle også repræsentere ”væsentlige brud og forandringer,<br />

eller [have] en symbolværdi, der giver klare signaler om indhold og muligheder<br />

for perspektivering” (Undervisningsministeriet, 2006b, s. 6). Kanonen kom til<br />

at bestå af 29 punkter. Det forblev uafklaret, hvorfor de valgte kanonpunkter<br />

var egnede til at fremme elevernes solide kendskab til ’den danske kulturarv’,<br />

eller hvorfor de kunne siges at repræsentere dansk kultur i bestemt entalsform.<br />

Udvalget klarlagde heller ikke, hvordan punkterne kunne opfattes som bærere<br />

af en eller anden symbolværdi for en sådan kulturarv. Når man undlod en sådan<br />

præcisering, kan det skyldes, at man også anbefalede følgende:<br />

Kanonen tager højde for, at samfundets forskellige politiske og kulturelle grupperinger<br />

skal opleve, at listen over kanonpunkter også repræsenterer deres historie<br />

(Undervisningsministeriet, 2006b, s. 6)<br />

Det var en særdeles bemærkelsesværdig formulering. Samfundets kulturelle grupper<br />

skulle opleve sig som repræsenteret <strong>på</strong> listen over kanonpunkter. Spørgsmålet<br />

var, om udvalgets anbefalinger om kulturel <strong>inklusion</strong> blev taget til efterretning i<br />

det faghæfte for historie – Fælles Mål 2009. Historie. Faghæfte 4 – der fik følgende<br />

formålsformulering?<br />

Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf.<br />

folkeskolelovens formålsbestemmelse … Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge<br />

i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers<br />

liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om,<br />

forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil<br />

med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og<br />

fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og<br />

forandring. (Undervisningsministeriet, 2009, s. 4)

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!