Perspektiver på inklusion

Velfærdspolitiske rationaler i arbejdet med børn og unge
199
En uddannelsesfaglig logik
Der findes også en del tekster, som udtrykker den modsatte kausale kobling mellem
deltagelse og kompetence. Uddannelsesforskning, som baserer sig på større
kvantitative datasæt (Egelund, 2013; Howie, Lukacs, Pastor, Reuben & Mendola,
2010; Lekies & Sheavly, 2007; Sherraden, Johnson, Guo & Elliott et al., 2011), og
som korrelerer elevers deltagelse i en given uddannelsesaktivitet med opnåelsen
af nogle specifikke færdigheder, indikerer hermed, at deltagelse i en bestemt
uddannelsesaktivitet kausalt fører til udviklingen af bestemte færdigheder. Der
er også her tale om envejskausalitet. Det skal bemærkes, at korrelation ikke er det
samme som kausalitet, men i de fleste artikler, som undersøger sammenhængen
mellem deltagelse i en uddannelsesaktivitet og udviklingen af specifikke færdigheder,
fremstår relationen mellem deltagelse og kompetence enten implicit
eller eksplicit som et kausalt forhold (deltagelse kompetence). Det kunne
f.eks. være involvering af børn i skolehaver, hvorved disse børn udvikler evner
for havebrug, eller populært sagt grønne fingre (Lekies & Sheavly, 2007). Den
udbredte forståelse synes at være, at hvis børn eller elever deltager i nogle særlige
aktiviteter, udvikler de som konsekvens heraf nogle færdigheder, evner eller
kompetencer, som gør dem i stand til at deltage i lignende aktiviteter på en endnu
mere kompetent måde end før.
Tilsvarende viser der sig i uddannelsespolitiske dokumenter en kausal logik,
der implicerer, at deltagelse i uddannelsesaktiviteter kausalt medfører kompetenceudvikling.
Uddannelsesområdet har til formål at kvalificere børn og unge
til at kunne deltage i retsstaten, i demokratiet, på arbejdsmarkedet og i videre
uddannelse. I den forstand skal skoler kompensere for den sociale skævhed,
der i udgangspunktet er mellem børn, givet deres forskellige sociale baggrunde,
samt for den naturlige utilstrækkelighed, som karakteriserer børns eksistens
i forhold til at kunne klare sig selvstændigt i livet. Dette er den overordnede
mangeltilstand, som uddannelsesområdet i bred forstand skal kompensere for.
Der er i policy-litteraturen på uddannelsesområdet mest fokus på, hvordan
man dokumenterer resultaterne (viden, færdigheder og kompetencer) af børns
deltagelse i undervisning, og disse tænkes kausalt som et resultat af deltagelsen
i undervisningsaktiviteterne, idet viden, færdigheder og kompetencer anses som
en indikator på, at eleverne kommer til at deltage succesfuldt på arbejdsmarkedet
og i videre uddannelse.
Regeringens handlingsplan, Bedre uddannelser (Regeringen, 2002), indledes
med følgende passus:
Regeringen ønsker ny vækst og dynamik i samfundet til glæde for alle. Velfærden
i Danmark skal sikres og udbygges. Derfor skal vore uddannelser være i top.