Perspektiver på inklusion

258
Karen Bjerg Petersen
Ifølge Christiansen & Hansen er der således foregået en positiv forandring i både
N og X’s liv som følge af deltagelsen i Anholt-projektet (Christiansen & Hansen,
2013).
2014: 1 år og 3 måneder efter Anholt-projektet
I forbindelse med premieren på dokumentarfilmen The Anholt-project (Tv2oj Tema,
2014) på en lokal dansk tv-station er N, X og to andre danske deltagere i Anholtprojektet
blevet interviewet i november 2014.
N fortæller i november 2014, at han er vendt tilbage til det formelle uddannelsessystem
(VUC) og er i gang med en 10. klasse i faget dansk. Tilsyneladende
har N således fastholdt en motivation for at tage ansvar for sin egen uddannelse
og realiseret den, til trods for de forbehold, Christiansen & Hansen (2013) tager
et år tidligere.
Også X bliver interviewet og er i efteråret 2014 i færd med at uddanne sig til
social- og sundhedsassistent, en uddannelse der tager omkring tre år. X synes
således lidt mere end et år efter afslutningen af Anholt-projektet, som påpeget i
citatet ovenfor af Christensen & Hansen (2013), at have holdt fast i og også at have
gennemført sit ønske om at ændre uddannelsesvalg.
N og X’s enkeltstående cases er ‘fortællinger’ om uddannelsesmæssige
mønstre hos to af deltagerne i Anholt-projektet. Fra at have forladt det formelle
uddannelsessystem i 7. klasse i folkeskolen er begge – efter at have deltaget i
Anholt-projektet med de alternative pædagogiske interventionsformer – vendt
tilbage til det formelle uddannelsessystem, nemlig hhv. 10. klasse og en socialog
sundhedsuddannelse. En tredje dansk deltager, som også forlod folkeskolen
i 7. klasse og deltog i Anholt-projektet, er i efteråret 2014 startet i en 10. klasse
(interview i Tv2oj Tema, 2014).
Tilsvarende fortællinger berettes i foråret/sommeren 2014 om tre af de
østrigske unge, som ligeledes deltog i projektet (se Longin, 2014). Om den ene
af de unge, A, der havde forladt grundskolen af personlige og sociale grunde,
fortælles det, at han i begyndelsen af opholdet på Anholt var tilbageholdende, sky
og genert. På Anholt var A især optaget af at være i praktik på kroen og i caféen
på øen. Longin skriver i sommeren 2014 om A:
A’s udvikling i løbet af projektet var synlig og blev dokumenteret. Tre måneder
[efter Anholt-projektet] startede A i lære som kok … Seks måneder senere går det
godt for A på hans læreplads … og han regner med at afslutte sin læreplads og blive
kok i 2015 (Longin, 2014, s. 86, egen oversættelse).
I sommeren 2015 er A blevet færdig med sin kokkeuddannelse i Østrig (Petersen,
2015). Også to af de øvrige deltagere fra Østrig rapporteres af projektpartnerne at