Perspektiver på inklusion

Passion som katalysator for inklusion og engagement?
305
det praksisideologiske omdrejningspunkt blandt ledelse og lærere. Men hvordan
kommer en sådan praksisideologi til udtryk i praksis?
For det første viser den sig i måden, rektor og lærere forholder sig til den
opgave, det er at være ansat i Fryshuset og skulle håndtere den store diversitet
blandt eleverne – en opgave, som de går til med stort engagement og seriøsitet.
Flere af de elever, jeg interviewer og taler med i pauser o.l., fremhæver deres
relation til lærerne som noget helt særligt ved Fryshuset og som noget, der har
betydning for, hvordan de deltager i undervisningen i de enkelte fag. Ida fortæller
eksempelvis, hvordan hun oplever at blive set og hørt som individ af lærerne,
der således ikke kun har blik for gruppen, og at det betyder meget for hende, at
lærerne interesserer sig – også når timen slutter. Som udefrakommende mærker
man tydeligt, at både lærere og rektor er meget optagede af at kende eleverne
og have en relation til dem, der er overvejende venskabelig. Dette kommer bl.a.
til udtryk i den fælles omgangstone, der er afslappet og humoristisk – og det
ses i særlig grad i måden, rigtig mange elever møder deres lærere eller rektor,
hvilket typisk er i form af et kram. Rektors kontor danner desuden ofte ramme
om uformelle samtaler blandt rektor og elever – døren er stort set altid åben, og
rigtig mange elever kommer ind og sætter sig og ’hænger ud’.
Flere af lærerne underviser kun i ét fag, hvilket giver mulighed for fordybelse,
og som Oscar understreger, da jeg interviewer ham, er matematik hans passion.
Da grundskolen p.t. kun huser omkring 250 elever, er lærerkollegiet tilsvarende
småt (omk. 25 lærere), hvilket skaber en særlig samhørighed og gensidighed,
der bl.a. kommer til udtryk i måden hvorpå, lærerne støtter og dækker ind for
hinanden ved sygdom eller andet fravær. Jeg oplever flere gange på det ugentlige
mandagsmorgenmøde, hvordan lærerne selv tilbyder at tage en kollegas timer
nærmest uden varsel, hvis vedkommende ikke kan være til stede.
Lærernes indbyrdes forhold, deres tætte relation med og engagement i
eleverne og deres fag samt rektors åbenhed kendetegner således grundskolens
praksisideologi og bliver nævnt af flere elever som afgørende for dels, hvordan
deres oplevelse af at gå i skole har forandret sig og dels for, hvordan de har
bevæget sig fra marginale positioner i deres tidligere skoler til at føle sig som en
del af forskellige fællesskaber på tværs af elever, lærere, rektor, fag og passioner. I
denne sammenhæng synes passion som praksisideologi at rumme overskridende
potentialer, der kan understøtte elevernes såvel faglige som sociale deltagelse og
læring. Der er imidlertid også elever, der påpeger, at det kan være hårdt – særlig
i passionerne – at skulle leve op til et krav om at være ’passioneret nok’.