Perspektiver på inklusion

Inklusionspædagogik – et didaktisk grundvilkår på VUC
275
keder sig, i særdeleshed de yngre. Men et andet argument for varierende undervisningsformer
og høj differentieringsgrad handler om, at lærerne sigter mod at
tage udgangspunkt i den enkelte kursist. Lærernes opmærksomhed på kursistens
livsverden som afsæt for med- og selvbestemmelse viser sig ved, at de lader kursisterne
få (en vis) indflydelse for herved at sikre, at der netop tages højde for den enkeltes
læringsstil, faglige niveau og interesse, i relation til form og (delvist) indhold.
Omend lærerne udtrykker, at de opfatter det som lærerens ansvar at sikre, at
lektionen forløber succesfuldt.
Styring og stofvalg er lærerens ansvar
Lærerne udtrykker, at de er særdeles lydhøre overfor, hvordan kursisterne
ønsker at arbejde med stoffet. Som udgangspunkt tvinges ingen kursister til at
arbejde på en facon, de ikke ønsker; dog mener lærerne alligevel, at det i sidste
ende er lærerens ansvar, og læreren der ved, hvad der er bedst for holdet som
helhed, hvorfor læreren ikke lader selvbestemmelsen råde frit. For eksempel
flytter læreren på sensitiv vis rundt på kursisterne, hvis gruppesamarbejder ikke
fungerer, og til tider gøres der kort proces, hvor kursisterne ”tvangsinddeles”,
som en lærer kalder det.
Mens det i de to ovenstående afsnit (jf. de to første bokse i figur 2) kan ses, at
lærerne forsøger at trække på den erfaringspædagogiske tradition, blandt andet
ved at inddrage kursisternes erfaringer, opfatter lærerne det imidlertid som deres
ansvar at styre klasserummet med fast hånd, fordi de kender vejen bedre end
kursisterne (jf. sidste boks i figur 2).
På den ene side er der altså plads til kursisternes medbestemmelse. Her afspejles
idealet om udvikling af selvstændighed, personlig myndighed og kritisk sans.
Lærerne fremstår således her som erfaringspædagoger og med et bredt dannelsesafsæt.
Men på den anden side tillader lærerne kun, at kursistens medbestemmelse
sker inden for stramt fastsatte rammer i relation til eksamensbekendtgørelser og
fagbeskrivelserne, dvs. at det er læreren, der giver forslagene til emner og indholdsstof.
Lærernes fokus på det faglige (materiale) indhold er forbundet med den
ene del af uddannelsernes brede formål, hvor almendannelse ideelt set bør ske i
synergi med fagenes kernefaglighed, udmøntet i en alment kompetencegivende
eksamen. Men der opstår her et sammenstød qua lærerens divergerende intentioner
og adfærd, som er svært forenelige, når læreren inviterer til kursisternes
(pseudo-) medbestemmelse inden for en fastsat stramt styrende ramme.
Opsummerende ser vi, at lærernes undervisningstilgang kan defineres som inklusionspædagogisk,
hvilket indebærer, at de tilstræber at imødekomme diversiteten,
alle kursisters interesser og behov, via differentiering af stoffets sværhedsgrad og