Perspektiver på inklusion

Om to- og flersprogede børn i inklusionsdebatten - En diskussion af rammesætning og ...
137
de tosprogede elever i fremtiden i mindre grad skal tages ud af klasseundervisningen
og i stedet inkluderes i den normale undervisning” (UCC, 2012).
I debatten om den inkluderende skole og inklusion synes forskellige uddannelsespolitiske
diskurser – undervisning af tosprogede elever og specialpædagogisk
indsats over for børn med særlige behov – således at blive sammenvævet, idet der i
forhold til begge grupper argumenteres for, at ingen af disse to grupper skal tages
ud af den almene undervisning.
Omdrejningspunktet for denne artikel er at undersøge og diskutere denne
udvikling. Med udgangspunkt i en undersøgelse af policy-dokumenter, bekendtgørelser
og en historisk redegørelse om undervisning af tosprogede børn vil vi
diskutere, hvorledes diskursen og opmærksomheden omkring undervisning af
tosprogede børn i den ”inkluderende folkeskole” synes at have ændret sig.
Anvendte begreber i artiklen
I artiklen anvender vi i forlængelse af definitioner fra Undervisningsministeriet
(2015c) og Bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog (Undervisningsministeriet,
2014b) begrebet tosprogede børn om elever,
der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende
samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.
Definitionen dækker både børn, som kun taler et andet modersmål end dansk, og
børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. (Undervisningsministeriet,
2015c)
Med udgangspunkt i dansk og international andetsprogsforskning, som af historiske
grunde har taget sit afsæt i den anglo-amerikanske andetsprogsforsknings
terminologi, anvender vi i artiklen begrebet (dansk som) andetsprog (engelsk:
second language, forkortet L2) som betegnelse for det/de sprog, en sprogbruger
tilegner sig efter modersmålet/førstesproget (L1). I forlængelse af udviklingen inden
for forskningen om sproglig diversitet og flersprogethed er vi opmærksomme
på, at mange to- og flersprogede elever ofte betjener sig af flere forskellige sprog,
samt at disse anvendes i forskellige domæner (se fx Laursen, 2010, 2013, 2014).
Begrebet tosproget er blevet problematiseret af blandt andre Christensen (2013),
der peger på, at betegnelsen ofte udtrykker et mangel-perspektiv (dvs. mangel
på dansksproglige færdigheder), snarere end et ressource-perspektiv, på flersprogethed.
Vi vælger imidlertid i denne artikel at fastholde begrebet tosprogede
børn/elever, først og fremmest for at undgå uklarhed, da det i vid udstrækning
anvendes i de tekster, vi undersøger. Vi anvender begrebet til at betegne, at der
er tale dels om sproglig diversitet, dels om både to- og flersprogede elever og