Perspektiver på inklusion

Elevperspektiver på inklusion - Fra specialskole til almenskole
57
bidrage til at bibringe indsigter i de forskellige sider af det liv, der udspiller sig
blandt mennesker i forskellige sociale kontekster og situationer, ligesom der har
været adgang til data af nonverbal karakter (Kristiansen & Krogstrup, 2005).
Kombinationen af interviews og observationer har i denne undersøgelse vist sig
at være gavnlig, idet det har været muligt at ”spørge ind” til tanker, motiver og
følelser hos eleverne i forlængelse af de observerede situationer.
I undersøgelsen er det således elevernes stemmer, der er den primære
informationskilde. Metodisk har dette betydet, at barnet ses som et subjekt, der
er ekspert i sit eget liv og dermed er en sagkyndig informant. Ligeledes betyder
det, at den voksne må foretage forskellige oversættelser og tolkninger af barnets
udtryk, og den voksne må således placere sig i en ydmyg rolle, som er afhængig
af barnets frivillige medvirken (Kampmann, 2000).
I analysen anvendes Bourdieus begreber samt den inklusionsteoretiske viden
repræsenteret af Farell & Ainscow (2002) og Alenkær (2008) i forbindelse med
undersøgelsens empiri. Felt-begrebet anvendes som tidligere omtalt til at adskille
specialskolen og almenskolen som to forskellige felter. Habitusbegrebet anvendes
i forhold til elevernes ”specialskole-habitus” – altså den ”bagage”, de har med
sig, fordi de har gået på en specialskole. Kulturel kapital ses i sammenhæng
med faglig inklusion, social kapital ses i sammenhæng med social inklusion, og
endelig refererer symbolsk kapital til prestige og anerkendelse, altså den kapital,
som eleverne har brug for at få del i for at betragte sig som værende inkluderet.
Med udgangspunkt i kodning og analyse af de indsamlede data, vil de følgende
afsnit omhandle først en indkredsning af den habitus, som eleverne møder
almenskolen med. Dernæst følger analyser af henholdsvis kulturel kapital/faglig
inklusion og social kapital/social inklusion og endelig den symbolske kapital i
form af præstige og anerkendelse.
Elevernes specialskole-habitus
De ni elever i undersøgelsen har som nævnt alle tidligere gået på en specialskole.
Det drejer sig om Fie, Cathrine, Ellen og Clara, der i august 2013 begynder i 5.
klasse, og det er Tim, Marcus, Malthe, Anna og Mette, der begynder i 8. klasse 8 .
I et tilfælde (Tim) drejer det sig om en specialskole for elever med en autismediagnose,
i et andet tilfælde (Anna) drejer det sig om en særlig tale-læse klasse,
og for de resterende syv elever er der tale om en specialklasserække for elever
med generelle indlæringsvanskeligheder. Nogle af eleverne har fra begyndelsen
af deres skolegang gået på en specialskole. Andre er startet deres skolegang på
en almen skole, hvorefter de er blevet flyttet til et specialtilbud pga. forskellige
faglige såvel som sociale vanskeligheder i almenskolen.