Perspektiver på inklusion

Inklusion af utilpassede og sårbare unge - Om Anholt-projektet og alternative pædagogiske inter...
245
2. Uformel, ikke-formel, formel og interkulturel læring –
teoretisk afsæt for Anholt-projektet
I 2013 kunne man på Undervisningsministeriets hjemmeside se følgende definition
af hhv. formel, ikke-formel og uformel læring:
Formel læring henviser til læring på uddannelsesinstitutioner, som fører til en
formel anerkendelse af uddannelsen. Ikke-formel læring henviser til læring, der
foregår uden for de etablerede uddannelsesinstitutioner og typisk ikke fører til en
eksamen. Hertil hører for eksempel læring på arbejdspladser, i lokalsamfund, inden
for organisationer og grupper. Folkeoplysningen hører til her. Uformel læring
handler om den læring, som foregår i hverdagslivet, og som ikke nødvendigvis bevidst
er arrangeret med henblik på læring og måske heller ikke opfattes af deltagerne
som noget, der udvikler deres viden og færdigheder. (Undervisningsministeriet,
2013, fodnote 1)
Begrebet ’uformel læring’ er oprindeligt blevet introduceret i amerikanske uddannelsessammenhænge
i 1950’erne. Knowles’ (1950) bog om uformel voksenuddannelse
betragtes som et af de første bidrag til en udfoldelse af begrebet.
I 1970’erne og 1980’erne knyttes begrebet til begrebet livslang læring og bliver
nu anvendt på verdensplan (se bl.a. Carlinger, 2013; Colon, 2004; OECD, 2014
[1996]; Platt, 1973). Central i denne udvikling er The Faure Report, udgivet af
UNESCO (Platt, 1973) - en publikation, som projektpartnerne i Anholt-projektet
henviser til (Syddjurs Ungdomsskole, 2012). Rapporten rejser diskussioner om
betydningen af uformel læring. Især fremhæves vigtigheden af at etablere bindeled
mellem det formelle og uformelle uddannelsessystem og nødvendigheden af
at organisere alternative uddannelsesmuligheder for udsatte unge. Det hedder i
rapporten:
[It is required] to design linkages from non-formal to formal education [and] … to
organize ‘second change’ arrangements to serve drop-outs and push-outs”. (Platt,
1973, s. 9-10)
Rapporten foreslår, at fx brug af praktikophold, kreative workshops, lokale
miljøer m.v. – aktiviteter som kan genfindes i Anholt-projektet – kan bidrage til
at udnytte uformelle uddannelsespotentialer:
work study programmes, school connected apprenticeship, creative arts, use of local
environment harnessing informal educational potentials. (ibid., s.10-11)
Også OECD (2014 [1996]) forbinder i 1990’erne begrebet livslang læring med såvel
formel som uformel og ikke-formel læring.