Perspektiver på inklusion

More documents

Recommendations

Info

17 Inklusion – som teoretisk begreb og pragmatisk bestræbelse Af Susan Tetler Resumé Inklusion som teoretisk begreb og uddannelsespolitisk mål har i praksis affødt en række dilemmaer, og hermed antydes et spændingsfelt mellem inklusion som ultimativ ideologi og inklusion som hverdagspragmatisk bestræbelse. Men hvad sker der, når princippet om inklusion møder praksis? Til belysning heraf vil det være relevant at se nærmere på inklusionsbegrebet, idet dets udbredelse risikerer at udvande dets indhold, så det ender med at betyde alting og ingenting på samme tid. I artiklen belyses udviklingen af den internationale integrations- og inklusionsdiskurs ud fra en antagelse om, at nutiden bedst forstås gennem den indsigt, man vinder ved at studere fortiden. Nøgleord: inklusion, integration, dilemma, ’othering’, stigmatisering, diversitet, inklusionsdiskurser. Skolen for alle som politisk ideal I de nordiske lande har ’én skole for alle’ været accepteret i årtier, men nordisk forskningslitteratur indikerer samtidig adskillige problematiske erfaringer for elever, placeret i såkaldt almindelige læringsmiljøer (Deloitte, Kommunernes
18 Susan Tetler Landsforening, Undervisningsministeriet & Finansministeriet, 2010; Emanuelsson, 1998; Göransson, Nilholm & Karlsson, 2010; Marinosson, Ohna & Tetler, 2007; Nes, 2004; Tetler, 2000). Spørgsmålet er, om ’skolen for alle’ er et politisk ideal snarere end faktisk praksis. Til belysning heraf vil det være relevant at se nærmere på udviklingen af den internationale integrations- og inklusionsdiskurs ud fra en antagelse om, at nutiden bedst forstås gennem den indsigt, man vinder ved at studere fortiden. Integrationsperspektivet En af de grundlæggende forskelle mellem de to beslægtede begreber ’integration’ og ’inklusion’ kommer tydeligst frem ved at fokusere på begrebernes pragmatiske dimension, dvs. hvad de konkrete indsatser retter sig mod. Selvom integrationsperspektivet oprindeligt var radikalt, hvad angår dets moralske og politiske substans, var det teoretisk ikke særligt overskridende, idet det fortsat byggede på holdninger og implicitte antagelser, som lå meget tæt på den segregeringsideologi og deficittænkning, som det i bund og grund var et opgør med (Barton, 1988; Calvez & Gow, 1994; Söder, 1997; Tomlinson, 1982). Diskursen handlede om integration, men praksis forblev stort set uforandret, især fordi begreber som ’normalitet’ og ’kommen til kort i skolen’ ikke grundlæggende blev udfordret – og derfor fortsat blev styrende for skolens virksomhed. Paradigmeskiftet i 1970’erne fra segregering til integrering kom således ikke til at indebære nye forståelsesrammer og handlingsarenaer (Ferguson, 1995; Helldin, 1995; Pugach, 1995; Slee, 1993). Oliver (1996, s. 84) er inde på samme spor, når han hævder, at man dengang i praksis ikke tog konsekvensen af integrationsretorikken: Selvom sproget måske nok ændrede sig, så var det de samme grupper af professionelle, som gjorde de samme ting i forhold til de samme grupper af børn, som før ’integration’ overhovedet blev nævnt (egen oversættelse). Et studie af de danske integrationsbestræbelser i 1970’erne og 1980’erne viser tilsvarende, at integration primært blev opfattet som en reform af specialundervisningen og på den måde relaterede sig til særforanstaltninger under en eller anden form (Tetler, 1998). Især Særforsorgens udlægning i 1980 og de integrationsprojekter, som fulgte i kølvandet på denne reform af specialundervisningen, kom primært til at handle om at tilpasse forskellige kategorier af børn og unge til skolens allerede etablerede system af holdninger, værdier og normer, adfærdsmæssigt og fagligt. Sat på spidsen kan man sige, at ansvaret for integrationens succes dermed blev lagt på netop de børn og unge, man på forhånd havde defineret som
Page 1 and 2: CURSIV Nr. 17 2015 1 Perspektiver
Page 3 and 4: 2 CURSIV CURSIV udgives af DPU, Aar
Page 5 and 6: 4 Indespærring eller frigørelse -
Page 7 and 8: 6 Karen Bjerg Petersen Lynggaard &
Page 9 and 10: 8 Karen Bjerg Petersen Artiklen ”
Page 11 and 12: 10 Karen Bjerg Petersen rummelighed
Page 13 and 14: 12 Karen Bjerg Petersen Laura Mørk
Page 15 and 16: 14 Karen Bjerg Petersen English sum
Page 17: 16
Page 21 and 22: 20 Susan Tetler udviklede sig stadi
Page 23 and 24: 22 Susan Tetler elevgrupper, men tv
Page 25 and 26: 24 Susan Tetler primært et holdnin
Page 27 and 28: 26 Susan Tetler Farrell, P. (2004).
Page 29 and 30: 28 Susan Tetler Studies show that e
Page 31 and 32: 30 Berit H. Johnsen inkludering og
Page 33 and 34: 32 Berit H. Johnsen i undervisninge
Page 35 and 36: 34 Berit H. Johnsen • Økende seg
Page 37 and 38: 36 Berit H. Johnsen Offentlige inte
Page 39 and 40: 38 Berit H. Johnsen • Kjønn, alt
Page 41 and 42: 40 Berit H. Johnsen Det (inkluderin
Page 43 and 44: 42 Berit H. Johnsen Relasjonspedago
Page 45 and 46: 44 Berit H. Johnsen ”alle”. Hun
Page 47 and 48: 46 Berit H. Johnsen s. 341, egen ov
Page 49 and 50: 48 Berit H. Johnsen Johnsen, B.H. (
Page 51 and 52: 50 Berit H. Johnsen Tetler, S. (200
Page 53 and 54: 52
Page 55 and 56: 54 Line M. Laursen & Karen Bjerg Pe
Page 69 and 70:
68 Line M. Laursen & Karen Bjerg Pe
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
76
Page 79 and 80:
78 Thomas Hylland Eriksen tatt ha b
Page 81 and 82:
80 Thomas Hylland Eriksen paradoksa
Page 83 and 84:
82 Thomas Hylland Eriksen hver morg
Page 85 and 86:
84 Thomas Hylland Eriksen ‘Draban
Page 87 and 88:
86 Thomas Hylland Eriksen Løvlia o
Page 89 and 90:
88 Thomas Hylland Eriksen lettelse
Page 91 and 92:
90 Thomas Hylland Eriksen Som jeg h
Page 93 and 94:
92 Thomas Hylland Eriksen Eriksen,
Page 95 and 96:
94
Page 97 and 98:
96 Ivar Morken slik at den blir ove
Page 99 and 100:
98 Ivar Morken vanligere å kategor
Page 101 and 102:
100 Ivar Morken psykologens diagnos
Page 103 and 104:
102 Ivar Morken til Skjeie stiller
Page 105 and 106:
104 Ivar Morken omtales som elever
Page 107 and 108:
106 Ivar Morken er at det flerkultu
Page 109 and 110:
108 Ivar Morken Jeg leser Globograf
Page 111 and 112:
110 Ivar Morken gruppetilhørighet,
Page 113 and 114:
112 Ivar Morken Eriksen, T.H. (1994
Page 115 and 116:
114
Page 117 and 118:
116 Claus Haas anderledes, hvis man
Page 119 and 120:
118 Claus Haas Men inklusion af min
Page 121 and 122:
120 Claus Haas National afvikling o
Page 123 and 124:
122 Claus Haas (Undervisningsminist
Page 125 and 126:
124 Claus Haas erindringspolitiske
Page 127 and 128:
126 Claus Haas I en historiedidakti
Page 129 and 130:
128 Claus Haas der vedrører en fai
Page 131 and 132:
130 Claus Haas mod multikulturalism
Page 133 and 134:
132 Claus Haas Haas, C. (2011b). De
Page 135 and 136:
134 Claus Haas English summary The
Page 137 and 138:
136 Ulf Dalvad Berthelsen & Karen B
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
158
Page 161 and 162:
160 Jørn Bjerre Problemer i det p
Page 163 and 164:
162 Jørn Bjerre inklusion, men int
Page 165 and 166:
164 Jørn Bjerre At den politiske b
Page 167 and 168:
166 Jørn Bjerre Rummeligheden komm
Page 169 and 170:
168 Jørn Bjerre På denne måde ko
Page 171 and 172:
170 Jørn Bjerre En social-psykolog
Page 173 and 174:
172 Jørn Bjerre • Inklusion i de
Page 175 and 176:
174 Jørn Bjerre Referencer Alenkæ
Page 177 and 178:
176 Jørn Bjerre Silver H., (1994).
Page 179 and 180:
178 Morten Timmermann Korsgaard for
Page 181 and 182:
180 Morten Timmermann Korsgaard Den
Page 183 and 184:
182 Morten Timmermann Korsgaard I d
Page 185 and 186:
184 Morten Timmermann Korsgaard I d
Page 187 and 188:
186 Morten Timmermann Korsgaard Ink
Page 189 and 190:
188 Morten Timmermann Korsgaard 2 A
Page 191 and 192:
190
Page 193 and 194:
192 Anders Kruse Ljungdalh af forsk
Page 195 and 196:
194 Anders Kruse Ljungdalh i divers
Page 197 and 198:
196 Anders Kruse Ljungdalh deltagel
Page 199 and 200:
198 Anders Kruse Ljungdalh Funktion
Page 201 and 202:
200 Anders Kruse Ljungdalh Uddannel
Page 203 and 204:
202 Anders Kruse Ljungdalh Socialpo
Page 205 and 206:
204 Anders Kruse Ljungdalh en bestr
Page 207 and 208:
206 Anders Kruse Ljungdalh I rappor
Page 209 and 210:
208 Anders Kruse Ljungdalh småbør
Page 211 and 212:
210 Anders Kruse Ljungdalh mellem b
Page 213 and 214:
212 Anders Kruse Ljungdalh Holt, N.
Page 215 and 216:
214 Anders Kruse Ljungdalh Undervis
Page 217 and 218:
216
Page 219 and 220:
218
Page 221 and 222:
220 Frans Ørsted Andersen Indledni
Page 223 and 224:
222 Frans Ørsted Andersen en kvant
Page 225 and 226:
224 Frans Ørsted Andersen • Kara
Page 227 and 228:
226 Frans Ørsted Andersen store sl
Page 229 and 230:
228 Frans Ørsted Andersen Learning
Page 231 and 232:
230 Frans Ørsted Andersen karakter
Page 233 and 234:
232 Frans Ørsted Andersen over til
Page 235 and 236:
234 Frans Ørsted Andersen og perso
Page 237 and 238:
236 Frans Ørsted Andersen intervie
Page 239 and 240:
238 Frans Ørsted Andersen På bagg
Page 241 and 242:
240 Frans Ørsted Andersen Hattie,
Page 243 and 244:
242 Karen Bjerg Petersen Introdukti
Page 245 and 246:
244 Karen Bjerg Petersen 2004) - at
Page 247 and 248:
246 Karen Bjerg Petersen Som følge
Page 249 and 250:
248 Karen Bjerg Petersen I projektb
Page 251 and 252:
250 Karen Bjerg Petersen 7. Interku
Page 253 and 254:
252 Karen Bjerg Petersen I forlæng
Page 255 and 256:
254 Karen Bjerg Petersen Desuden se
Page 257 and 258:
256 Karen Bjerg Petersen Kategorien
Page 259 and 260:
258 Karen Bjerg Petersen Ifølge Ch
Page 261 and 262:
260 Karen Bjerg Petersen De unge ha
Page 263 and 264:
262 Karen Bjerg Petersen projektet,
Page 265 and 266:
264 Karen Bjerg Petersen 12 Fra hve
Page 267 and 268:
266 Karen Bjerg Petersen European C
Page 269 and 270:
268 Karen Bjerg Petersen Thorsteins
Page 271 and 272:
270 Lea Lund målsætningen om en s
Page 273 and 274:
272 Lea Lund Ser vi på bekendtgør
Page 275 and 276:
274 Lea Lund Variation og different
Page 277 and 278:
276 Lea Lund Figur 3 via variatio
Page 279 and 280:
278 Lea Lund 3). Lærerne indbyder
Page 281 and 282:
280 Lea Lund voksenunderviseren sam
Page 283 and 284:
282 Lea Lund omsorgsorienteret unde
Page 285 and 286:
284 Lea Lund 10 Jf. den almendidakt
Page 287 and 288:
286 Lea Lund Hf 2-årig Uddannelse
Page 289 and 290:
288 Lea Lund CUBION. (2010). REKOME
Page 291 and 292:
290 Lea Lund NCK. (2015). Nye lære
Page 293 and 294:
292 Lea Lund Wahlgren, B. (2010b).
Page 295 and 296:
294 Maj Sofie Rasmussen Artiklen bi
Page 297 and 298:
296 Maj Sofie Rasmussen vision for
Page 299 and 300:
298 Maj Sofie Rasmussen Fryshusets
Page 301 and 302:
300 Maj Sofie Rasmussen ramme, fors
Page 303 and 304:
302 Maj Sofie Rasmussen Følgende a
Page 305 and 306:
304 Maj Sofie Rasmussen også gjord
Page 307 and 308:
306 Maj Sofie Rasmussen Passion som
Page 309 and 310:
308 Maj Sofie Rasmussen illustrerer
Page 311 and 312:
310 Maj Sofie Rasmussen Kristensen,
Page 313 and 314:
312
Page 315 and 316:
314 Laura Mørk Emtoft Indledning S
Page 317 and 318:
316 Laura Mørk Emtoft brugbar for
Page 319 and 320:
318 Laura Mørk Emtoft aktiviteter,
Page 321 and 322:
320 Laura Mørk Emtoft bordtennis o
Page 323 and 324:
322 Laura Mørk Emtoft Karen er ikk
Page 325 and 326:
324 Laura Mørk Emtoft at han blev
Page 327 and 328:
326 Laura Mørk Emtoft iPad’en so
Page 329 and 330:
328 Laura Mørk Emtoft Karen er gå
Page 331 and 332:
330 Laura Mørk Emtoft Hedegaard-S
Page 333 and 334:
332
Page 335 and 336:
334 Om forfatterne Line M. Laursen
Page 337 and 338:
336 Om forfatterne Frans Ørsted An
Page 339 and 340:
338 Tak til årets peer reviewere C
Page 341 and 342:
340
Page 343 and 344:
342 Tidligere udgivelser CURSIV nr.
Page 345 and 346:
344
show all

Perspektiver på inklusion

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?