Perspektiver på inklusion

Passion som katalysator for inklusion og engagement?
307
Blandt skaterne synes billedet imidlertid at se lidt anderledes ud. At blive og
være skater fordrer som udgangspunkt passioneret eller engageret deltagelse.
Som to af drengene, Magnus og Simon fra 9.X, fortæller, da jeg snakker med
dem i skater parken, kan det tage flere måneder at lære et bestemt trick, og det
kræver, at man ”øver, øver og øver”. Det ligger således i højere grad implicit i
skaterkulturen, at hvis man vil være en del af den, så engagerer man sig 100%, og
for drengene synes dette at være en selvfølgelighed. Deres skaterlærer, Nicklas,
bekræfter, at begrænset engagement er noget, han meget sjældent møder blandt
skaterne, da man typisk meget hurtigt finder ud af, om man vil det eller ej. Dem
der er skatere er det, fordi de brænder for det, og når drengene møder modstand,
hvilket sker hele tiden, får det dem typisk til at deltage endnu mere engageret.
Simon fortæller:
At være skater er en følelse, der fylder dig kropsligt og mentalt, og du kan ikke
tænke på andet … alle de gange du falder og slår dig og frygten for, at det sker, er
det hele værd.
Nicklas tilføjer, at han aldrig er nødt til at stille krav om passioneret deltagelse
blandt drengene fra 9. klasse, da det kommer helt af sig selv. Kravet til eleverne
om, at de skal være ’passionerede nok’ synes således at have forskellige betingelser
i forskellige læringsrum og være knyttet til elevernes (dis)engagement.
Spørgsmålet er, som Sasha også påpeger, om begrebet passion har brug for at
blive redefineret, hvis det skal fungere ind i en skolepraksis som fællesskabende
og overskridende element, der muliggør deltagelse og læring og ikke skaber
utilsigtet potentiel marginalisering og eksklusion?
Konklusion
Målet med denne artikel har været at præsentere og diskutere forskellige
perspektiver på inklusion med udgangspunkt i en social praksisteoretisk forståelsesramme,
hvori inklusion af elever handler om at muliggøre overskridende
bevægelser mod (mere engageret) deltagelse, læring og engagement i og på tværs
af situerede læringsrum – bevægelser der bliver til og udfordres i et samspil
mellem elever, lærere og forskellige, konkrete praksisser i Fryshusets grundskole.
I de ovenstående afsnit møder vi forskellige perspektiver på, hvordan passion
(som dans, musik etc.) kan forstås som katalysator for inklusion og engagement
– dvs. som igangsætter for overskridende bevægelser i retning af at blive mere
aktivt og engageret deltagende som elev, at blive mere glad, koncentreret og
positivt indstillet over for de boglige fag og ikke mindst mod en oplevelse af at
føle et tilhørsforhold til Fryshusets fællesskaber. De udvalgte praksiseksempler