Perspektiver på inklusion

242 Karen Bjerg Petersen
Introduktion
Interessen for, hvordan uformel og ikke-formel læring kan bidrage til at fastholde
og reintegrere unge i grundskole og ungdomsuddannelser har været stigende i
de senere år (se fx Carlinger, 2013; Conlon, 2004; Livingstone, 2001, 2006; Wang
& Degol, 2014).
En af baggrundene for denne interesse er bl.a. øget frafald. Sårbare og utilpassede
1 unge, som af forskellige grunde har forladt den almindelige grundskole, er
hidtil enten blevet overflyttet til fx ungdomsskoletilbud 2 eller har fået tilbudt andre
former for støtte. Politisk og forskningsmæssigt har dette medført en stigende
interesse i at identificere såvel frafaldsfaktorer som fastholdelsesfaktorer 3 (se fx
Doll, Eslami & Walters, 2013; Regeringen, 2011; Sørensen, Hutters, Katznelson &
Juul, 2013; Wang & Degol, 2014).
Pædagogisk har det ført til introduktion af alternative pædagogiske interventionsformer
i forskellige former for projekter (se fx artikler af Andersen, 2015, og
Rasmussen, 2015, i denne antologi); herunder i en række pilotprojekter gennemført
i henholdsvis Tyskland i 2010, på øen Anholt i 2011 (Schroeder & Lind, 2012)
og på øen Anholt igen i 2013 (Petersen, 2014a, 2014b). Følgeforskning i forbindelse
med projektet på Anholt i 2013 (fremover omtalt som Anholt-projektet) er omdrejningspunktet
for denne artikel.
I denne artikel beskrives 2013-Anholt-projektet og projektarrangørernes
pædagogiske intentioner (afsnit 1). Herefter diskuteres begreberne ’uformel’,
’ikke-formel’ og ’formel læring’, ligesom det teoretiske afsæt for undersøgelserne
af interkulturel læring introduceres kort (afsnit 2). Dernæst præsenteres følgeforskningen
og udvalgte resultater af undersøgelserne fra Anholt-projektet (afsnit
3). Afslutningsvist diskuteres undersøgelserne i lyset af, hvorvidt de pædagogiske
idéer kan bidrage til at reintegrere og inkludere udsatte og sårbare unge i det
formelle uddannelsessystem (afsnit 4).
1. Anholt-projektet: pædagogiske intentioner, realisering,
aktiviteter og følgeforskning
Anholt-projektet 4 fandt sted på den danske ø Anholt i sommeren 2013 som et
14-dages-projekt for 24 unge fra seks ungdomsorganisationer i seks europæiske
lande: Tyskland, Østrig, Italien, Portugal, Spanien og Danmark. Kønsfordelingen
var elleve piger og tretten drenge. Deltagerne var i alderen 13-19 år. Gruppen bestod
for to tredjedeles vedkommende af sårbare og utilpassede unge, som havde
forladt grundskolen uden afgangseksamen, og som havde faglige, sociale og/eller
andre problemer (som fx alkohol, kriminalitet og socioøkonomiske og personlige
problemer). De unge var derfor blevet tilknyttet de pågældende europæiske