Perspektiver på inklusion

294 Maj Sofie Rasmussen
Artiklen bidrager med et perspektiv på inklusion, hvori det handler om,
hvordan bedre betingelser for læring, engagement og (mere aktiv) deltagelse kan
skabes for alle elever på tværs af køn, positioner og (dis)engagement, og hvor
oplevelsen af at høre til og blive accepteret som en del af fællesskabet er centralt.
Som følgende afsnit uddyber, har denne forståelse rødder i social praksisteori
(Holland & Lave, 2009; Mørck, 2010).
Teoretisk ramme
Artiklen tager i sin forståelse af inklusion afsæt i en social praksisteoretisk ramme
(Holland & Lave, 2009; Mørck, 2010), hvori begreber fra hhv. kritisk psykologi
(Dreier, 2003; Holzkamp, 1983; Mørck, 2006) og situeret læringsteori (Lave &
Wenger, 1991; Nielsen, 2008a) er integreret. Social praksisteori har rødder i en
Marxistisk forståelse af ’praxis’ (Lave, 2011), i hvilken mennesket forstås ud fra
sine handlinger (Bernstein, 1978). ’Praxis’ eller praksis er i denne optik således et
udtryk for menneskets handlinger og (re)produceres og forandres herigennem
– ligesom mennesket (re)produceres og forandres igennem sin situerede deltagelse
i historisk, politisk og socialt konstituerede relationer i konkrete praksisser
(Dreier, 2008). De historisk/politisk producerede relationer skaber betingelserne
for, hvordan personer kan deltage i bestemte praksisser.
I en social praksisteoretisk ramme er fokus dermed særligt rettet mod – i dette
tilfælde – elevernes deltagelsesmuligheder (og -begrænsninger) og på, hvordan
disse produceres og udfordres i og på tværs af forskellige situerede læringsrum
i en skolepraksis, hvor begrebet passion er omdrejningspunkt – dels som det
centrale værdigrundlag for Fryshuset som organisation (NGO) og uddannelsesinstitution
og dels som de pædagogisk-didaktiske grundsten, som grundskolen
er bygget op omkring i form af passioner (dans, basket, musik, skating og kunst).
Med inspiration fra Mørck (2014) analyseres elevernes passioner bl.a. ud fra
betydningsfulde bevægelser 1 mod eksempelvis at blive mere aktivt deltagende i
forskellige læringsfællesskaber og mindre negativt indstillet over for skolen.
Inklusion forstås således ikke som et endegyldigt mål i sig selv med eksklusion
som modpol, men undersøges som processer, der eksisterer på et kontinuum
og i relation til forskellige fællesskaber og handlesammenhænge, i stedet for at
være et spørgsmål om enten/eller. Processer, der udspiller sig i det komplekse
samspil mellem eleverne, lærerne, de forskellige læringsrum og praksisser og er
knyttet til elevernes deltagelsesmuligheder, engagement og oplevelse af at høre
til. En lignende pointe påpeges i et studie af elevengagement i dansk erhvervsuddannelse
(Grønborg, 2013), hvor elevernes engagement og disengagement
ligeledes forstås som situerede sammenvævede processer, og hvor inklusion er