Perspektiver på inklusion
Cursiv_17
Cursiv_17
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
294 Maj Sofie Rasmussen<br />
Artiklen bidrager med et perspektiv <strong>på</strong> <strong>inklusion</strong>, hvori det handler om,<br />
hvordan bedre betingelser for læring, engagement og (mere aktiv) deltagelse kan<br />
skabes for alle elever <strong>på</strong> tværs af køn, positioner og (dis)engagement, og hvor<br />
oplevelsen af at høre til og blive accepteret som en del af fællesskabet er centralt.<br />
Som følgende afsnit uddyber, har denne forståelse rødder i social praksisteori<br />
(Holland & Lave, 2009; Mørck, 2010).<br />
Teoretisk ramme<br />
Artiklen tager i sin forståelse af <strong>inklusion</strong> afsæt i en social praksisteoretisk ramme<br />
(Holland & Lave, 2009; Mørck, 2010), hvori begreber fra hhv. kritisk psykologi<br />
(Dreier, 2003; Holzkamp, 1983; Mørck, 2006) og situeret læringsteori (Lave &<br />
Wenger, 1991; Nielsen, 2008a) er integreret. Social praksisteori har rødder i en<br />
Marxistisk forståelse af ’praxis’ (Lave, 2011), i hvilken mennesket forstås ud fra<br />
sine handlinger (Bernstein, 1978). ’Praxis’ eller praksis er i denne optik således et<br />
udtryk for menneskets handlinger og (re)produceres og forandres herigennem<br />
– ligesom mennesket (re)produceres og forandres igennem sin situerede deltagelse<br />
i historisk, politisk og socialt konstituerede relationer i konkrete praksisser<br />
(Dreier, 2008). De historisk/politisk producerede relationer skaber betingelserne<br />
for, hvordan personer kan deltage i bestemte praksisser.<br />
I en social praksisteoretisk ramme er fokus dermed særligt rettet mod – i dette<br />
tilfælde – elevernes deltagelsesmuligheder (og -begrænsninger) og <strong>på</strong>, hvordan<br />
disse produceres og udfordres i og <strong>på</strong> tværs af forskellige situerede læringsrum<br />
i en skolepraksis, hvor begrebet passion er omdrejningspunkt – dels som det<br />
centrale værdigrundlag for Fryshuset som organisation (NGO) og uddannelsesinstitution<br />
og dels som de pædagogisk-didaktiske grundsten, som grundskolen<br />
er bygget op omkring i form af passioner (dans, basket, musik, skating og kunst).<br />
Med inspiration fra Mørck (2014) analyseres elevernes passioner bl.a. ud fra<br />
betydningsfulde bevægelser 1 mod eksempelvis at blive mere aktivt deltagende i<br />
forskellige læringsfællesskaber og mindre negativt indstillet over for skolen.<br />
Inklusion forstås således ikke som et endegyldigt mål i sig selv med eksklusion<br />
som modpol, men undersøges som processer, der eksisterer <strong>på</strong> et kontinuum<br />
og i relation til forskellige fællesskaber og handlesammenhænge, i stedet for at<br />
være et spørgsmål om enten/eller. Processer, der udspiller sig i det komplekse<br />
samspil mellem eleverne, lærerne, de forskellige læringsrum og praksisser og er<br />
knyttet til elevernes deltagelsesmuligheder, engagement og oplevelse af at høre<br />
til. En lignende pointe <strong>på</strong>peges i et studie af elevengagement i dansk erhvervsuddannelse<br />
(Grønborg, 2013), hvor elevernes engagement og disengagement<br />
ligeledes forstås som situerede sammenvævede processer, og hvor <strong>inklusion</strong> er