Perspektiver på inklusion

Velfærdspolitiske rationaler i arbejdet med børn og unge
203
Uddannelse – kompetenceopbygning – er det mest afgørende i brud med en negativ
social arv og dermed øget social mobilitet. Klarer man sig godt i skolen, er man
godt rustet til at klare sig i det videre uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet.
(Socialministeriet, 2003, s. 18)
Kompetenceopbygning tænkes som kompensation for dårlig eller mangelfuld
deltagelse, og som det ses i citatet nedenfor, trækkes der på et sprogbrug, der
indikerer, at børn, der ikke får de grundlæggende kompetencer til at kunne
deltage i samfundet, tænkes som havende et handicap. Der er med andre ord
både en sundheds- og en uddannelsesfaglig logik til stede på det sociale område
(omsorg og læring).
Derfor vil regeringen nu tage de nødvendige skridt til, at også de børn, som kommer
fra hjem uden særlig opbakning, får mulighed for at tilegne sig de grundlæggende
kompetencer, der er så nødvendige. Går det skævt de første år, er det meget
svært at rette op igen. Derfor må svagt stillede børn ikke starte i skolen med det
handicap, at de mangler grundlæggende færdigheder – som evnen til at udtrykke
sig og til at opføre sig hensynsfuldt. (Socialministeriet, 2003, s. 17)
Grundlæggende kompetencer tænkes altså som et fundament for at kunne
deltage, dvs. fungere normalt i samfundet. Det er her en sundhedsfaglig logik,
der trækkes på (kompetence deltagelse), hvilket er typisk for det socialpolitiske
område. Men samtidigt indikeres det også, at deltagelse i daginstitutioner og
skoler kan fremme de kompetencer, der er nødvendige for at kunne deltage videre
i samfundslivet (deltagelse kompetence), dvs. videre i uddannelsesforløb og
i erhvervslivet. Et andet ord for kompetenceudvikling er læring, og pjecen kan
således også forstås som et forsøg på at etablere muligheder for livslang læring,
dvs. at børnene skal lære de nødvendige kompetencer til at kunne begå sig i
skolen, mens de går i daginstitution.
Allerede i børnehaven skal der sættes målrettet ind med sprogstimulering og
udvikling af de sociale kompetencer, der er nødvendige i det videre skoleforløb, fx
at kunne modtage en kollektiv besked. En god børnehave er også en børnehave, som
giver fundamentet for en god skolegang! (Socialministeriet, 2003, s. 19)
Vi ser altså, at begreberne om deltagelse og kompetence forudsætter hinanden
på socialområdet (kompetence deltagelse), og at sammenhængen tænkes i et
udviklingsperspektiv, der har borgerens hele liv i sigte. Dette er ikke tilfældigt for
den tekst, der her tages udgangspunkt i. Samme rationale gentages i udgivelsen
Lige muligheder for alle børn: Regeringens strategi til at bekæmpe negativ social arv
(Socialministeriet 2006). Deltagelse i samfundet er ikke blot en demokratisk ret
(demokratisk deltagelse, ansvar, ret til at få sin stemme hørt, medborgerskab) eller