Perspektiver på inklusion

Inklusion af utilpassede og sårbare unge - Om Anholt-projektet og alternative pædagogiske inter...
263
Nogle af erfaringerne fra Anholt-projektet og lignende projekter kunne dog
tyde på, at det tillige kunne være hensigtsmæssigt at gentænke og videreudvikle
de tidlige tanker om sammenkobling af uformelle og formelle læreprocesser i takt
med stigende faglige krav, tests m.v. som følge af ændrede uddannelsespolitiske
mål,.
Resultaterne fra følgeforskningen peger i retning af, at flere udsatte unge ved
hjælp af nytænkende alternative pædagogiske interventionsformer som Anholtprojektet
ville kunne inkluderes og reintegreres i det formelle uddannelsessystem.
Fremtidige projekter og forskning vil kunne bidrage med at afdække dette.
Noter
1 Begrebet udsatte og sårbare unge anvendes i denne artikel bredt i forlængelse af bl.a. Nielsen,
Wellejus & Madsen (2013) og Thorsteinnson & Jensen (2010) om både udadreagerende unge
og ”unge med en psykisk lidelse og psykiatrisk diagnose, men også [om] unge der kan have
andre former for psykosociale problemer, f.eks. generelle trivselsproblemer, tristhed, ensomhed,
selvværdsproblemer, misbrugsproblemer, opvækstproblemer, problemer i familien og relationelle
problemer” (Nielsen, Wellejus & Madsen, 2013, s. 8).
2 Børn og unge, der i Danmark forlader grundskolen før afsluttende eksamen, kan fra 7. klasse
overføres til ungdomsskoler (Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, 2015).
3 I anglo-amerikansk terminologi benyttes ofte betegnelsen ’drop-out’ for frafald og ’re-engagement’
for fastholdelsesfaktorer (se fx Wang & Degol, 2014).
4 Projektet var som omtalt et opfølgningsprojekt på de tidligere gennemførte pilotprojekter i hhv.
2010 (gennemført i Tyskland) og 2011 (gennemført på Anholt), se Schröeder & Lind (2012).
5 De unge fra Danmark havde fx alle forladt grundskolen i 6. klasse og var overflyttet til en
ungdomsskole.
6 De unge fik i grupper udleveret et dankort, som de kunne bruge til indkøb i øens butikker. De fik at
vide, at der på dankortet var, hvad der svarede til 10 euro pr. person pr. dag. De skulle imidlertid
selv holde styr på deres økonomi (se Lind, 2014; Petersen, 2014b).
7 Forskningsspørgsmålene er udarbejdet i samarbejde mellem projektpartnerne og forskeren (se
Petersen, 2014a).
8 Hvor intet andet er angivet, er oversættelser foretaget af forfatteren.
9 Observations- og refleksionsskemaerne, som var udarbejdet af Schroeder & Lind (2012), blev
udfyldt af de pædagogiske medarbejdere, der deltog i Anholt-projektet. I observationsskemaerne
blev observatørerne bedt om at beskrive situationen, de iagttog, og de involverede deltagere,
samtidig med at de blev bedt om at kategorisere situationen i forlængelse af EU´s Youthpass
Guide’s (Youthpass, 2008, s. 20) oplistning af otte hovedkompetencer: (1) Learning to learn;
(2) Communication in mother tongue (3) Communication in foreign languages; (4) Basic
competence in science and technology (5) Digital competence; (6) Social and civic competence; (7)
Entrepreneuship/sense of initiative (8) Cultural awareness and expression.
10 Spørgsmålene i de daglige interviews var: 1. Please tell me what happened to you today (if you took place
in any activity, please tell me about it) 2. What was new for you today? 3. Think of any normal situation
today (preparing the meal, washing the dishes, shopping etc. (was there anything worth to be mentioned?))
4. Did you learn something today? 5. What helped you feel good today? 6. What made you feel not so good
today? 7. Did you have enough time to stay by yourself? (Schroeder & Lind, 2012).
11 Da der i 2013 kun blev udfyldt omkring 30 refleksionsskemaer, er disse udgået af det samlede
datagrundlag, og kun de gennemførte feltnoter er inddraget (se note 13).