Perspektiver på inklusion

244
Karen Bjerg Petersen
2004) – at sårbare og udsatte unge vil få alternative oplevelser og herigennem
erhverve sig færdigheder og kompetencer, der som ’levet erfaring’ vil kunne støtte
dem i at vende tilbage til og agere i det formelle uddannelsessystem (Ainsworth
& Eaton, 2010, p. 36).
Den pædagogiske realisering af intentionerne i Anholt-projektet
Den pædagogiske realisering af disse intentioner i Anholt-projektet udmøntede
sig i konstruktionen af et uformelt/ikke-formelt rum omkring de unge.
På øen Anholt blev der i det undersøgte projekt fra 2013 i en periode på cirka
to uger skabt rammer, der indebar, at de unge selv skulle organisere deres liv og
aktiviteter, fra madlavning 6 til rengøring, husligt arbejde m.v. Brug af IT, mobil,
sociale medier og internet var ikke tilladt. Herudover blev der skabt mulighed for,
at de unge frivilligt og efter eget valg kunne deltage i forskellige fritidsaktiviteter
(se Lind, 2014; Petersen, 2014b; Pozo, 2014). De unge kunne således deltage i fx
vandreture på øen, kreative workshops, gospel-workshop i den lokale kirke,
spydfiskeri, jollesejlads og/eller en grillaften, køre hø for en lokal bonde på øen
m.v. Desuden havde de unge på frivillig basis mulighed for at komme i mindre
praktikophold på Anholt, fx i den lokale brugs, på den lokale kro, i børnehaven,
på turistkontoret på øen, på redningsstationen, hos en tømrer på øen, i en café,
hos skolens pedel og på øens postkontor. Det var op til de unge selv, om og hvor
meget de ville deltage i henholdsvis fritidsaktiviteter og praktikophold.
Følgeforskning på Anholt-projektet fra 2013
På de tidligere gennemførte pilotprojekter i hhv. 2010 i Tyskland og 2011 på
Anholt havde projektpartnerne selv stået for at afrapportere de gennemførte
pilotprojekter (Schroeder & Lind, 2012). I forbindelse med et ønske om at få gennemført
følgeforskning på 2013-Anholt-projektet henvendte projektpartnerne sig
imidlertid til DPU, Aarhus Universitet, og forfatteren i foråret 2013. Formålet med
at knytte følgeforskning til Anholt-projektet var ifølge projektpartnerne selv at
bringe dem ”tættere på en … dokumentation af værdierne og betydningen af de
pædagogiske metoder”, som de havde udviklet (Syddjurs Ungdomsskole, 2012,
s. 27 (egen oversættelse fra engelsk)). Nedenstående to forskningsspørgsmål 7 har
dannet afsæt for følgeforskningen:
1. foregår der uformel læring på ”Anholt 2013” og hvis ”ja” – på hvilke
måder?
2. foregår der interkulturel læring på ”Anholt 2013” og hvis ”ja” – på
hvilke måder? (Petersen, 2014 a, s. 12-13)