Perspektiver på inklusion

70
Line M. Laursen & Karen Bjerg Petersen
Noter
1 Undersøgelsen er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af specialet: ”Fra specialskole til
almenskole. Et elevperspektiv på inklusion i folkeskolen”, Upubliceret speciale fra foråret 2014.
Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet (Laursen, 2014).
2 Regeringen har i 2010 i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Finansministeriet
gennemført en analyse af folkeskolens specialundervisning, der bl.a. har peget på sammenhængen
mellem kommunernes styring og organisering og antallet af elever, der inkluderes i den
almindelige undervisning. På baggrund af undersøgelsen er foretaget en lovændring i 2012, der
bl.a. har givet kommunerne mulighed for større fleksibilitet i forbindelse med at tilrettelægge en
inkluderende undervisning. I en senere aftale for kommunernes økonomi for 2013 er aftalt konkrete
målsætninger for en succesfuld omstilling til inklusion (Baviskar m.fl., 2013).
3 Målet for regeringen og Kommunernes Landsforening har været at øge antallet af elever i
almenskolen fra 93,1% i 2010 til 96% i 2015 (Baviskar, Dyssegaard, Egelund, Lynggaard & Tetler,
2013).
4 De forskellige diskurser omkring inklusion er oprindeligt blevet beskrevet af Alan Dyson (1999) i
en analyse af Salamanca Erklæringen (UNESCO 1994).
5 Der findes andre undersøgelser, der antager et elevperspektiv. Dele af projektet ”Effekter af
specialundervisning” (Egelund & Tetler, 2009) har undersøgt, hvorledes elever har vurderet
deres læringsmiljø. Skovlund (2012) har interviewet børn med diagnoser om deres selvforståelse.
Larsen (2011) har forsket i ”børn i vanskeligheder”, hvilket bl.a. indebærer interviews med ”børn
i grænselandet”, for at nå indsigt i de forskellige indsatsers betydning for det enkelte barn (Larsen,
2011). I foråret 2015 er desuden udgivet en undersøgelse fra SFI (Amilon, 2015).
6 Faglig kapital defineres i forlængelse af Alenkær (2008), der taler om faglig inklusion.
7 I juni 2013 er specialskolen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder besøgt og der er
foretaget for-interviews med Marcus og Malthe. I august 2013 er foretaget første interview med alle
ni elever. I september 2013 er foretaget observationer i begge 5. klasser og i 8. klasse. I september
2013 er foretager andet interview med de fire piger fra 5. klasse. I oktober 2013 er foretaget andet
interview med de fem elever fra 8. klasse. De tre opfølgende interviews med tre elever fra 9. kl. er
foretaget i februar 2015.
8 Alle navne er anonymiserede.
9 Skovlund (2012) konkluderer omkring børn med diagnoser, at diagnosen ikke opfattes
negativt, mens de går på specialskolen. Til gengæld kommer diagnosen til at fungere som en
eksklusionsmekanisme i almenskolen, hvor børnene får en følelse af uegnethed.
10 Faglig kapital betragtes som nævnt her som en del af den kulturelle kapital.
11 Cooporative Learning henviser til en række strukturer i undervisningen, der bl.a. beskrives i bogen
”Cooporative Learning” af Kagan & Stenlev (2007).
12 De to andre elever fra klassen: Marcus og Mette er på efterskole i 9. klasse.
13 Rapporten (Amilon, 2015) er en sammenfattende rapportering fra projekt ERIS (elevers roller i
det inkluderende skolemiljø). Formålet med projektet har været at belyse aspekter af inklusion og
inklusionsindsatser samt at udvikle og afprøve nye inklusionsindsatser. Rapporten er udarbejdet
af SFI: Det nationale forskningscenter for velfærd.
14 Den henvises her til den del af rapporten, der er en systematisk forskningskortlægning.