Download publikationen i pdf-format

DANMARK SOM FOREGANGSLAND
I år 2045 vil færre opleve en væsentlig indkomstnedgang ved overgang til
pensionisttilværelsen. Det ses ved at sammenligne de såkaldte dækningsgrader
i 1996 med de ventede dækningsgrader i 2045. Dækningsgraden er
indkomsten efter skat som pensionist sat i forhold til indkomsten efter skat
som erhvervsaktiv. Den gennemsnitlige dækningsgrad ventes at stige fra 74
pct. til 90 pct., se figur 1.1 Det er specielt den større betydning af de
supplerende pensionsordninger herunder arbejdsmarkedspensionerne, der får
dækningsgraden til at stige. Udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne
betyder endvidere, at folkepensionens bidrag til dækningsgraden mindskes.
Det skønnes, at dækningsgraden i år 2020 vil ligge på 80-85 pct.
Det er specielt for personerne i mellemindkomstgrupperne, at dækningsgraden
ventes at stige, se figur 1.2. Dækningsgraden i 1. decil angiver den
gennemsnitlige dækningsgrad for de 10 pct., der har de laveste indkomster
som erhvervsaktive. Den meget høje dækningsgrad i de laveste deciler skyldes,
at folkepensionen og boligstøtte kombineret med ATP-ordningerne
sikrer en indkomst efter skat på niveau med eller over den indkomst,
personerne havde som erhvervsaktive.
Figur 1.2. Dækningsgrad i år 1996 og 2045.
Pct. Enlige
200
150
100
50
0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Decil
Dækningsgrad 1996 Dækningsgrad 2045
Pct.
200
150
100
50
0
Pct. Par
Pct.
140
120
100
80
60
40
20
0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Decil
Dækningsgrad 1996 Dækningsgrad 2045
Anm.: Det skal bemærkes, at væksten i dækningsgraderne for enlige i nogen omfang
overvurderes, mens væksten undervurderes for parrene. Sammenligningen af
dækningsgrader er alene for lønmodtagere og selvstændige. Dækningsgraden i 1996 er
opgjort som indkomsten efter skat for en 68-årig pensionist sat i forhold til dennes
indkomst efter skat som 59-årig erhvervsaktiv. Dækningsgraden i 2045 er opgjort som
indkomsten efter skat for en 65-69 årig pensionist sat i forhold til dennes indkomst
efter skat som 55-59-årig erhvervsaktiv. Indkomsten som erhvervsaktiv er opreguleret
med lønudviklingen til samme år, som indkomsten som pensionist er opgjort i.
Kilde: Specialudtræk fra Danmarks Statistik og egne beregninger.
Udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne bidrager altså til at sikre, at den
enkeltes ønske om at opnå rimelige dækningsgrader realiseres. I specielt
lavindkomstgrupperne men også i mellemindkomstgrupperne bliver
140
120
100
80
60
40
20
0
11