Download publikationen i pdf-format

ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM
tigelsen skyldes alene, at skatten på løn-indkomst sættes op, mens den højere
skat på understøttelse omvendt øger gevinsten ved at arbejde.
Boks 7.8.1. Om dekomponeringen af arbejdsudbuddet i DREAM.
I DREAM modellen bliver arbejdsudbud (og beskæftigelse) for mænd og kvinder i alle de
erhvervsaktive årgange (17 til 68) fastlagt i nogle enkle adfærdsligninger, som fortæller at
arbejdsudbuddet vil stige med 0.1 pct, hvis netto-gevinsten ved at arbejde øges med 1 pct.
Nettogevinsten ved at arbejde afhænger af forskellen mellem reallønnen efter skat og den
reale understøttelse efter skat. I tabel 7.8.1 er det samlede – makroøkonomiske – bidrag fra
netto-gevinsten ved at arbejde opdelt i 4 elementer:
• Realløn før skat: Højere realløn øger det individuelle arbejdsudbud.
• Bidrag fra satsregulering: Understøttelsen satsreguleres med lønningerne, korrigeret for
arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og indbetalinger til arbejdsmarkedspensionsordninger.
Da indbetalinger til pensionsordninger øges i fremskrivningen, falder understøttelsen
en smule i forhold til lønningerne, hvilket isoleret set giver et mindre positivt bidrag
til arbejdsudbuddet.
• Bidrag fra højere skat på lønindkomst: Højere skat reducerer gevinsten ved at arbejde
• Bidrag fra højere skat på understøttelse: Højere skat på understøttelse øger gevinsten
ved at arbejde.
•
Bidraget fra disse 4 elementer er beregnet særskilt for begge køn og for alle generationer,
hvorefter resultaterne “lægges sammen”
7.8.2. Beskæftigelsen afhænger af finansieringsreglen
Den finanspolitiske regel, som benyttes i fremskrivningen, indebærer, at både
arbejdsløse og pensionister kommer til at betale mere i skat. De mennesker,
som er arbejdsløse eller på anden måde lever af skattepligtige offentlige overførsler,
er således med til at finansiere udgifterne til det stigende antal ældre.
Det er en central forudsætning, som mindsker faldet i beskæftigelsen og reducerer
de samfundsmæssige omkostninger ved at finansiere stigningen i
ældrebrøken.
Forudsætningens betydning kan illustreres, hvis finansieringsreglen i fremskrivningen
erstattes med en alternativ regel, som indebærer, at overførselsmodtagere
ikke bidrager til finansieringen, f.eks. fordi mellemskatten
anvendes til at finansiere de stigende ældreudgifter. Den nye regel betyder
altså, at skatten på offentlige overførsler er konstante, mens skatten på løn og
udbetalinger fra opsparingsbaserede pensionsordninger fortsat tilpasses, således
at der er ligevægt på de offentlige finanser i alle år efter 2005.
I denne situation skal skatten på arbejdsindkomst øges med 5,3 pct.enheder
frem til år 2035, hvis den offentlige gæld skal være uændret i forhold til
BNP, jf. sidste søjle i tabel 7.8.1 (“lønmodtagerne betaler”). Skatten stiger
192