Download publikationen i pdf-format

ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM
af disse aktiver f.eks. i forbindelse med privatiseringer. Aktiverne burde derfor
ideelt set indgå som et aktiv på statens balance, omend værdiansættelsen
af aktiverne kan være svær at foretage. I solvensberegningerne i dette afsnit
er det implicit antaget, at det offentlige fuldt ud finansierer sine investeringer
med højere skatter (fuld egenfinansiering), og at der aldrig vil blive gennemført
egentlige salg af offentlige aktiver/privatiseringer, som kan reducere
kravet til finanspolitikken.
Et andet problem er, at holdbarhedsmålet kun kan beregnes, hvis der tages
stilling til udviklingen i en lang række økonomiske størrelser meget langt ud i
fremtiden. Med de forudsætninger om renter og vækst som anvendes i beregningen,
vil de offentlige udgifter og indtægter, der falder efter år 2040, således
indgå med en vægt på 45 pct. i holdbarhedsberegningerne. Tilsvarende
vil de indtægter og udgifter der falder efter 2075, indgå med en vægt på 23
pct. Det er derfor væsentligt at supplere de langsigtede holdbarhedsmål med
andre – mere kortsigtede – indikatorer for den finanspolitiske holdbarhed.
Desuden er det vigtigt at vurdere, hvor følsomme konklusionerne omkring
den langsigtede finanspolitiske holdbarhed er overfor ændringer i de underliggende
forudsætninger.
7.5. Privat pensionsopsparing – konsekvenser for finanspolitikken
og de offentlige finanser
I Danmark er finanspolitikken indrettet efter at sikre en nedbringelse af den
registrerede, offentlige gæld, således at Danmark står velforberedt, når aldringen
af befolkningen sætter ind. Men finanspolitikkens stramhedsgrad kan
ikke vurderes ved kun at fokusere på de officielle gældstal. Der skal også
tages højde for den skattemæssige behandling af pensionsopsparing, som
indebærer, at der opbygges store “skjulte” aktiver i pensionskasserne i form
af udskudte - eller fremtidige - skattebetalinger.
Udbredelsen af de private arbejdsmarkedspensionsordninger i Danmark har
medført en markant stigning i den samlede pensionsformue, således at den i
dag udgør ca. 72 pct. af bruttonationalproduktet 8 . Det er vurderingen, at udbygningen
af pensionssystemet fortsætter. Hvis de overenskomstområder,
som i øjeblikket har pensionsbidrag på 5-6 pct. af lønnen, gradvist udbygges
til 9 pct. af lønnen, kan den samlede pensionsformue vokse fra ca. 72 pct. af
BNP til omkring 200 pct. når systemet er fuldt udbygget, jf. figur 7.5.1. Dermed
vil pensionskasserne administrere over 80 pct. af den samlede danske
nationalformue.
8 Pensionsopsparing er eksklusiv ATP, Særlig Pensionsopsparing og LD.
176