Download publikationen i pdf-format

ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM
Figur 1.5. Ældrekvote og de offentlige udgifter i pct. af BNP-.
18
Pct. Pct.
60
55
50
45
40
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
Udgifter Æ ldrekvote (h. akse)
Anm. Ved beregningen af de samlede offentlige udgifter er inkluderet nettorenteudgifterne.
Kilde: Egne beregninger på DREAM samt ”Befolkningsudviklingen frem til år 2100”,
befolkningen og valg, statistiske efterretninger 1999:15
Hvis det offentlige serviceniveau fremover udbygges i takt med den generelle
velstandsudvikling, vil de flere ældre betyde større offentlige udgifter, først
og fremmest til ældreservice. Derfor ventes det offentlige forbrug at stige
med ca. 2½ pct. af BNP frem til 2035, hvor aldringen af befolkningen topper.
Stigningen i antallet af folkepensionister i de kommende år vil også betyde en
stigning i udgifterne til folkepension og andre overførsler på godt 1½ pct. af
BNP. De samlede offentlige udgifter som andel af BNP vil derfor stige med
godt 4 pct.enheder fra i dag og frem til 2035, se figur 1.5.
De stigende offentlige udgifter til ældreservice og folkepension skal
finansieres enten ved højere skatter eller besparelser på andre udgiftsområder.
Behovet for fremtidige stramninger mindskes imidlertid, hvis der skabes et
større råderum i den økonomiske politik i det pusterum dansk økonomi får de
næste 5-10 år, inden stigningen i ældrebyrden for alvor sætter ind.
2040
2045
2050
40
35
30
25
20