Download publikationen i pdf-format

Boks 2.3 Ændringerne i det svenske pensionssystem.
DANMARK SOM FOREGANGSLAND
Den svenske pensionsreform indfases fra år 1999. Personer født i 1954 eller senere vil være
fuldt omfattet af den nye pensionsordning.
Hovedtrækkene i pensionsreformen er, at:
• Pensionen vil afhænge af indkomsten over hele livet og dermed også af de samlede
bidrag.
Efter gældende regler afhænger den svenske ATP alene af indkomsten i de bedste 15 år,
og der skal alene arbejdes i 30 år for at få fuld ATP. Det skal dog bemærkes, at det alene
er den månedlige indkomst op til ca. 20.000 danske kroner, der er pensionsgivende.
• I perioder med sygdom, arbejdsløshed, førtidspension, pasning af små børn, værnepligt
og studier optjenes også pensionsrettigheder.
• Pensionen afhænger af den økonomiske vækst.
• Pensionen afhænger af den forventede restlevetid ved overgangen til pension.
I hovedtræk betyder det, at hvis den forventede restlevetid for en årgang ligger over den
for tidligere årgange, så falder den årlige pension tilsvarende.
• Den løbende finansierede pension vil blive suppleret med en opsparingsbaseret ordning.
Ud af de 18½ pct. af livsindkomsten, der skal indbetales til pensionssystemet, går de 2½
pct.enheder til en individuel opsparingsbaseret ordning.
• Der er en garanteret mindstepension til personer med lille eller ingen tid på
arbejdsmarkedet.
• Det vil være muligt at udtage pensionen fra alder 61 mod fuld aktuarisk reduktion af
pensionen.
Ændringerne vil betyde, at sammenhængen mellem den enkeltes samlede bidrag og den
senere pension øges samtidigt med, at pensionssystemet bliver mindre følsomt over for
demografiske ændringer.
I forhold til pensionistens mulighed for og ikke mindst incitament til at
supplere den offentlige pension med privat pension er det af stor betydning,
hvordan supplerende indkomst påvirker den offentlige pensionsydelse. I
Danmark, Sverige og Canada medfører supplerende indkomst en vis
modregning i den bopælsbaserede pension, mens der ikke sker modregning i
de arbejdsmarkedsrelaterede supplerende pensioner. I de øvrige lande sker
der ingen modregning for supplerende indtægter.
Udover de offentlige pensioner har pensionisterne også typisk fordel af
særligt gunstige skatteregler og forskellige særydelser. I Sverige og Danmark
er pensionisterne set i forhold til de erhvervsaktive omfattet af særligt
gunstige boligstøtteregler, mens boligstøttereglerne i de øvrige lande er ens
for pensionister og ikke-pensionister. I Danmark 18 beskattes folkepensionen
efter de almindelige regler for personbeskatning, men pensionister er dog
typisk begunstigede af en særlig lav ejendomsværdiskat. I de øvrige lande er
18 I forhold til beskatningen af pensionister i Danmark skal bemærkes, at der er en betydelig
skattemæssig subsidiering af pensionsopsparing i Danmark, se kapitel 8.
49