16.07.2013 Views

Download publikationen i pdf-format

Download publikationen i pdf-format

Download publikationen i pdf-format

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM<br />

indkomsttab ved at overgå til efterløn end personer uden ledighed. Det<br />

vurderes, at modellen ikke kan benyttes til at skønne over effekten for<br />

personer med større ledighed end 20 pct. Effekten for personer med større<br />

ledighed er derfor forsigtigt sat til nul. Den samlede effekt af efterlønsordningen<br />

vil derfor være mindre end for standardpersonerne som opgjort i tabel<br />

6.2.1.<br />

En opgørelse af den samlede effekt af efterlønsreformen på de 60-66 åriges<br />

erhvervsdeltagelse er mere usikker end effekten på stilliserede<br />

personeksempler. På baggrund af effekten på de stilliserede personeksempler<br />

og en fordeling af de potentielle efterlønsmodtagere på køn, uddannelsesniveau<br />

og ledighedsgrad skønnes det, at reformen vil medføre en forøgelse af<br />

tilbagetrækningsalderen for potentielle efterlønsmodtagere på ca. 0,6-0,9 år 8<br />

svarende til en forøgelse af arbejdsudbuddet på ca. 20-30.000 personer på<br />

længere sigt. Effekten er beregnet på baggrund af tilgangen i 1998. I det<br />

omfang andelen af aldersgruppen, der er berettigede til efterløn, vokser<br />

og/eller aldersgruppen vokser, vil skønnet over effekten være større.<br />

Ud over de undersøgte elementer af efterlønsreformen kan de øvrige<br />

elementer (efterlønsbevis, fleksibel efterløn, bortfald af 200 timersreglen,<br />

efterlønsbidrag og forøgelse af anciennitetskravet) også tænkes at øge<br />

arbejdsudbuddet. Således kan efterlønsbeviset øge tilskyndelsen til at blive på<br />

arbejdsmarkedet, fordi efterlønsretten bevares, selv om man senere bliver<br />

syg. Fleksibiliteten i den nye efterlønsordning forbedrer derudover muligheden<br />

for gradvis tilbagetrækning, og den enstrengede efterlønsordning øger<br />

tilskyndelsen til dette. Derimod vil bortfaldet af muligheden for at arbejde<br />

200 timer årligt i efterlønsordningen uden modregning i efterlønnen mindske<br />

tilskyndelsen til at arbejde få timer ved siden af efterlønnen.<br />

Effekten af efterlønsændringerne kan alternativt vurderes ved at opgøre<br />

ændringen i den såkaldte "implicitte skat" på fortsat arbejde. Den er defineret<br />

som den mistede pension mv. ved at arbejde videre sat i forhold til lønnen.<br />

Der undersøges her i første omgang alene konsekvenser af præmieringsordningen<br />

for videre arbejde, den lavere folkepensionsalder, den flade efterlønssats<br />

og modregningen af pensionsindkomst i efterlønnen. Det skal igen<br />

8 Forskellen mellem de 0,6 og 0,9 år dækker over, at det er usikkert, hvilken tidshorisont de<br />

potentielle efterlønsmodtagere vil have ved tilbagetrækningsbeslutningen. Forøgelsen på 0,6<br />

år er i det tilfælde, hvor personerne ved tilbagetrækningsbeslutningen alene inddrager<br />

perioden frem til alder 65 - den alder hvor en eventuel præmie udbetales. Forøgelsen på 0,9 år<br />

er opgjort for det tilfælde, at tidshorisonten fortsat er frem til og med alder 66 - det sidste år<br />

med efterløn efter gældende regler.<br />

130

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!