Download publikationen i pdf-format

ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM
Figur 7.3.2. Helbredsrelaterede offentlige serviceudgifter og dødssandsynligheder
for personer mellem 50 og 100 år.
158
Udgift pr. person, 1.000 kr.
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35
Dødssandsynlighed
Kilde: Økonomiministeriets generationsregnskab fra 1998
Udgift pr. person, 1.000 kr.
Stigningen i middellevetiderne (faldet i dødssandsynlighederne) kan have
afledte virkninger på de offentlige finanser, som er vanskeligere at opgøre.
Eksempelvis kan en længere middellevetid være en konsekvens af reduceret
rygning, hvilket ville mindske de offentlige indtægter fra tobak-afgifter. Tilsvarende
kan en forventet stigning i restlevetiden isoleret set medføre senere
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og større opsparing.
7.3.2. Stigende udgifter til overførselsindkomster
Den demografiske udvikling har stor betydning for de offentlige udgifter til
indkomstoverførsler. Der er stor forskel på størrelsen af de offentlige overførsler,
som de forskellige aldersgrupper modtager. De gennemsnitlige indkomstoverførsler
til de ældre er meget højere end overførslerne til personer i
den erhvervsaktive alder, primært på grund af udgiften til folkepension. Den
stigende ældreandel frem til 2035 giver derfor anledning til en stigning i de
offentlige indkomstoverførsler.
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0