Download publikationen i pdf-format

ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM
modsat, at mellem- og højindkomstgrupper selv må spare op for at opnå en
rimelig dækningsgrad.
Den øgede udbygning af arbejdsmarkedspensionerne skal ses i denne sammenhæng.
Indbetalerne udskyder forbrugsmuligheder til pensionisttilværelsen
for at kunne opretholde højere dækningsgrader end, hvad folkepensionen
kan give for disse grupper. Medvirkende til denne udvikling har
nok også været kvindernes højere erhvervsfrekvens, som har løftet familiernes
indkomstniveau i arbejdsårene. Da folkepensionen giver den højeste
dækningsgrad for enlige, har det givet en økonomisk tilskyndelse til
supplerende opsparing.
I Danmark er folkepensionen uafhængig af den tidligere arbejdsmarkeds
tilknytning. Det arbejdsmarkedsrelaterede element i det danske pensionssystem
- arbejdsmarkedspensionerne - adskiller sig markant fra de fleste
andre landes arbejdsmarkedsrelaterede pensioner. I Danmark er der således
tale om et opsparingsbaseret system, hvor hver person får en pension, der er
forsikringsmæssigt udregnet i forhold til vedkommendes historiske
indbetalinger. I andre lande - f.eks. Sverige, Tyskland, Storbritannien og
Canada - får man en pension, der blandt andet afhænger af
erhvervsindkomsten før pensionsalderen og som hovedsageligt er finansieret
ud af løbende bidrag og skatter.
Denne forskel er særlig vigtig, når demografien ændrer sig i retning af
relativt flere ældre. Det umiddelbare pres på de offentlige finanser bliver
således lavere i Danmark, fordi en langt større del af pensionsudgifterne
netop er private og dækket ind i forvejen gennem et langt livs opsparing.
Ligesom et opsparingsbaseret pensionssystem kan have positive effekter på
kapitalmarkedet i form af øget likviditet og et større udbud af risikovillig
kapital.
Sigtet med denne rapport er at give et helhedsbillede af pensionssystemet.
Det undersøges, hvorvidt pensionssystemet giver pensionisten mulighed for
en rimelig indkomst, og om dette samtidigt er foreneligt med en sund
samfundsøkonomisk udvikling. En sund samfundsøkonomisk udvikling indebærer
for det første en høj samfundsmæssig opsparing, så nationalformuen
kan opretholdes selv i lyset af de flere ældre, og for det andet, at det
offentlige udgiftspres ikke vokser så meget, at skattesatserne må sættes
væsentlig op og dermed reducere tilskyndelse til at arbejde og spare op.
Analyserne viser, at det klart er muligt at realisere en sådan bæredygtig
udvikling. Dette stiller dog krav om, at:
6