Download publikationen i pdf-format

ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM
serede, og ydelsen afhænger således af, hvor meget den enkelte har indbetalt
og forrentningen af opsparingen undervejs, mens ydelserne i vore nabolande
ikke afhænger af forrentningen, da de ikke er opsparingsbaserede, og ikke har
samme direkte sammenhæng mellem ind- og udbetalingerne.
2.2. Opbygningen af de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner
Folkepensionen er karakteriseret ved at være fuldstændig uafhængig af
tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er imidlertid en række
pensionsordninger i det danske pensionssystem, hvor tilknytningen til
arbejdsmarkedet er af stor betydning. Det er de overenskomstaftalte
arbejdsmarkedspensioner samt ATP, SP (den Supplerende Pension), LD
(Lønmodtagernes Dyrtidsfond) og tjenestemandspensioner.
2.2.1. Opbygning af arbejdsmarkedspensionsordningerne
Arbejdsmarkedspensioner kan dateres tilbage til grundloven fra 1849, hvor
de kongeligt udnævnte tjenestemænds sociale goder - herunder alderspensionen
- blev formaliseret, se boks 2.2.1.
Boks 2.2.1. Historisk udvikling i arbejdsmarkedspensionerne.
1849 De kongeligt udnævnte tjenestemænds sociale goder etableres.
1870’erne Enkelte pengeinstitutter opretter pensionsordninger.
1900 Pensionskassen for Værkstedsfunktionærer i Jernindustrien i Danmark. Den
ældste forsat fungerende selvstændige arbejdsmarkedspensionsordning i
Danmark.
1919 Den første tjenestemandslov. Pensionskasserne for pengeinstitutterne blev
også udvidet i disse år. Omkring dette tidspunkt etableredes en række
pensionsforsikringsselskaber: Pensionsforsikringsanstalten (PFA) og
Arbejdernes Pension (AP).
1950’erne Oprettedes en række tværgående ordninger med udgangspunkt i den offentlig
sundhedssektor. Disse ordninger fik en pendant blandt akademikere.
1960’erne De offentligt ansatte LO’ere og FTF’ere får deres egne pensionsordninger.
1985 LO fremlægger et forslag til en pensionsreform. En af begrundelserne var, at
på dette tidspunkt var kun en trediedel af befolkningen i en
arbejdsmarkedspensionsordning, mens to-trediedele kun havde
folkepensionen samt ydelserne fra ATP. Samtidig var det opfattelsen, at de
store generationer fra krigen og umiddelbart derefter, ville blive en byrde,
såfremt der ikke skete en opsparing i tide.
1989-93 På baggrund af LO’s forslag oprettes en række nye overenskomstsbaserede
pensionsordninger i den offentlige sektor og på det private arbejdsmarked
blandt andet inden for transport, bygge og anlæg samt for kvindelige
arbejdere.
34