Download publikationen i pdf-format

DANMARK SOM FOREGANGSLAND
ekstra krone staten kræver ind ved at øge bundskatteprocenten, vil give
anledning til et egentligt samfundsøkonomisk tab på ca. 15 øre. Når udgifterne
til de ældre øges med 1 krone, er den samfundsøkonomiske finansieringsomkostning
altså 1 krone og 15 øre. Selv om det er muligt at hæve
skattetrykket, er det altså langt fra omkostningsfrit.
Pensionssystemet og den samfundsmæssige opsparing
Opsparingen i dansk økonomi er afgørende for den fremtidige levestandard.
En højere opsparing indebærer et mindre forbrug på kort sigt, men et højere
forbrug på langt sigt. Opsparingen i dansk økonomi har siden starten af
1990erne været på niveau med opsparingen i de øvrige EU-lande. Der er altså
ikke noget, der tyder på et særligt dansk opsparingsproblem.
Opsparingen påvirkes af, hvordan pensionssystemet er indrettet. Det vil
specielt sige folkepensionen, arbejdsmarkedspensionerne og den skattemæssige
behandling af opsparing generelt. Opsparingen påvirkes også af den demografiske
udvikling. De flere ældre lægger et nedadgående pres på opsparingen
i samfundet. Det skyldes, at de ældre typisk har en lavere opsparing
end de erhvervsaktive.
I fremskrivningen af dansk økonomi er det forudsat, at bidraget til arbejdsmarkedspensioner
på de områder, der på nuværende tidspunkt har et bidrag
på 5-6 pct., vil vokse til 9 pct. inden 2010.
Under denne forudsætning peger analysen i kapitel 8 samlet set på, at opsparingen
er tilstrækkelig til at sikre en fornuftig samfundsøkonomisk udvikling,
hvor der sker en fortsat stigning i nationalformuen og dermed en højere
velstand. En større nationalformue vil betyde et større produktionsapparat
herhjemme eller et større nettotilgodehavende i udlandet. Der er ikke udsigt
til et markant fald i opsparingen til trods for de demografiske forskydninger,
der imødeses.
Det vurderes, at arbejdsmarkedspensionerne øger den samlede opsparing i de
kommende år. Der er i kapitel 8 gennemført beregninger under en række
antagelser om fortrængning af anden opsparing og behandlingen af udskudte
skatter i pensionskasserne. Beregningerne tyder på, at arbejdsmarkedspensionerne
kan øge opsparingskvoten i dansk økonomi med op til ca. 2
pct.enheder, hvis ordningerne udbygges som forudsat til minimum 9 pct., se
figur 1.6. Den større opsparing er til gavn for den langsigtede velstandsudvikling
og udviklingen på betalingsbalancen. Handelsbalancen forværres
på længere sigt. Det skyldes, at de vedvarende betalingsbalanceoverskud
betyder, at dansk økonomis tilgodehavender i udlandet vokser. Renteind-
21