Download publikationen i pdf-format

ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM
lande. Et simpelt mål for den demografiske sammensætning er den såkaldte
ældreandel, altså andelen af den samlede befolkning, der er ældre end 65 år. I
Danmark er ældreandelen nu ca. 15 pct., mens den i EU-landene under ét er
knap 16 pct. - der er altså ikke nogen væsentligt forskel. Internationale undersøgelser
tyder på, at en stigning i ældreandelen på 1 pct.enhed alt andet lige
mindsker opsparingskvoten med ca. 0,25 pct.enheder 1 . Forskelle i demografi
kan derfor højest forklare en forskel i opsparingskvoten på 0,3 pct.enhed.
Udover udefra givne faktorer som demografi påvirkes opsparingen af en
række politisk bestemte faktorer, som f.eks. niveauet af de offentlige pensioner
og beskatningen af opsparing. I de kommende afsnit redegøres der for,
hvorledes disse politisk bestemte faktorer påvirker opsparingen i Danmark.
8.3. Opsparing og pensionssystemer
Der er generelt to typer af systemer til finansiering af pensionsordninger.
Pay-as-you-go systemer - som folkepensionen - er karakteriseret ved, at pensioner
til de nuværende pensionister betales af de nuværende erhvervsaktive.
I opsparingsbaserede ordninger - som arbejdsmarkedspensionerne - vil den
enkeltes pension afspejle den forrentede værdi af den enkeltes tidligere indbetalinger
– eventuelt korrigeret for de indbyggede forsikringsordninger.
Pensionsopsparing i såvel her-og-nu systemer som opsparingsbaserede systemer
har det til fælles, at de begge til en vis grad mindsker husholdningernes
behov for anden opsparing. I de følgende to afsnit belyses i hvor høj grad
de to former for pensionsformue mindsker den øvrige opsparing.
8.3.1. Hvordan påvirker offentlige pensioner tilskyndelsen til at
spare op?
Offentlige pensioner mindsker behovet for at spare op til alderdommen. Hertil
kommer, at offentlige pensioner bidrager til at mindske usikkerheden om
de fremtidige indkomster. Det mindsker den private opsparing yderligere.
En mindre privat opsparing, som følge af et højere niveau for den offentlige
pension, er ikke nødvendigvis et problem. En mindre opsparing kan f.eks.
afspejle, at folk føler sig mere sikre omkring deres fremtidige levestandard og
derfor har et mindre behov for opsparing. I givet fald er den mindre opsparing
udtryk for en højere velfærd for husholdningerne.
1 Sammenhængen mellem demografi og opsparingskvote er taget fra Bryant & Mckibben
(1998), der ud fra tidligere undersøgelser konkluderer, at en stigning i ældreandelen på 1
pct.enhed formentlig mindsker opsparingskvoten med 0,25 pct.enheder.
208