Download publikationen i pdf-format

ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM
Det andet element er finanspolitikken. I beregningen reduceres den samlede
offentlige nettogæld fra i størrelsesordenen 25 pct. af BNP til 15 pct. af BNP
i 2005. Denne gældsudvikling er udtryk for en væsentlig formueopbygning,
idet der samtidig akkumuleres offentlige midler i pensionskasserne i form af
udskudte skattebetalinger, jf. afsnit 7.5. Formueopbygningen betyder, at de
fremtidige skattebaser øges og at den rentebyrde, som skal bæres af fremtidige
generationer, bliver mindre.
Spørgsmålet er så, hvad konsekvenserne er, hvis den økonomiske politik ikke
lykkes. Hvad sker der med den holdbare skat, hvis det antages, at arbejdsmarkedsreformerne
ikke øger arbejdsudbuddet med de forventede 80.000
personer, og målsætningen om en forbedring af de offentlige finanser derfor
heller ikke realiseres? I denne situation viser beregningerne, at den holdbare
skat skal stige med yderligere 3 pct.enheder. Det vil altså være nødvendigt
med et permanent løft i skatten på lønindkomst, overførsler og privat pensionsopsparing
på små 3 pct.enheder fra 2005 og frem, hvis ældreudgifterne
skal kunne finansieres, uden at den offentlige gæld løber løbsk. Den økonomiske
politik i de kommende 5 til 10 år, er derfor af stor betydning for, hvor
meget finansieringen af de ældre kommer til at koste de fremtidige erhvervsaktive.
Den holdbare skat er en indikator for den finanspolitiske stramhedsgrad – og
skal ikke ses som et udtryk for et hensigtmæssigt eller “optimalt” skatteniveau.
Det ville således være ligeså meningsfyldt at bruge det offentlige forbrug
som holdbarhedsindikator. Hvis regeringens målsætninger frem til 2005
vedrørende arbejdsstyrke og nedbringelse af den offentlige gæld realiseres,
vil finanspolitikken vil være holdbar (ved givne skattesatser), hvis det offentlige
forbrug blev reduceret permanent med knap 0,4 pct. af BNP fra 2005 og
frem. Den centrale forskel på det offentlige forbrug og statsskatteprocenten
som holdbarhedsmål er, at stigninger i statsskatteprocenten påvirker økonomien
anderledes end et fald i det offentlige forbrug – blandt andet fordi en
skattestigning svækker arbejdsudbuddet.
7.4.3. Den holdbare skat - og prisen for at udsætte nødvendige
stramninger
Et af de spørgsmål, der melder sig, er, om det kan betale sig at vente med at
stramme finanspolitikken. Hvad er konsekvenserne, hvis der ikke gennemføres
initiativer, som sikrer, at finanspolitikken er holdbar inden aldringen sætter
ind? Problemet er grundlæggende, at når finanspolitikken ikke er holdbar,
så er det udtryk for, at der overvæltes nogle byrder på fremtidige generationer.
Jo længere tid der går, før der strammes op, jo større bliver kravet til den
finanspoltiske stramning, og jo større er de byrder, der overvæltes.
168