Download publikationen i pdf-format

DANMARK SOM FOREGANGSLAND
på arbejdsmarkedet, den ugentlige arbejdstid, forrentningen i perioden og den
gennemsnitlige indbetaling for en lønmodtager. Der vil altså typisk ikke være
nogen direkte sammenhæng mellem de samlede indbetalinger og den senere
pension for den enkelte. Der er derfor en forholdsvis kraftigt omfordeling fra
højtlønnede til lavtlønnede i SP-ordningen 5 , og bidraget vil derfor have
karakter af en skat, og det registreres også som sådan i nationalregnskabet.
Til ATP ordningen indbetales et bidrag, der blandt andet afhænger af det
ugentlige arbejdsomfang. Den udbetalte pension afhænger af størrelsen af de
samlede bidrag over livsforløbet. Beregningen af pensionen indbærer dog, at
indbetalinger som yngre forrentes dårligere end indbetalingerne senere i livet.
Der er derfor en vis omfordeling 6 mellem forskellige grupper. ATP-bidraget
vil derfor i et begrænset omfang have karakter af en skat. Bidraget registreres
som en skat i nationalregnskabet.
De private aftalebaserede ordninger, der finansieres via opsparing, består i
Danmark af arbejdsmarkedspensionerne og firmapensionerne. Dette pensionselements
betydning har været stigende gennem en årrække.
Bidraget til disse pensioner kan alene have en negativt effekt på
arbejdsudbuddet i det omfang, den enkelte ikke værtsætter indbetalingerne
lige så højt som udbetalt løn. Det kan skyldes, at den enkelte mener, at
opsparingen forvaltes dårligt (lavt afkast eller dyr administration), og der
ikke er mulighed for at flytte opsparingen til andre institutter. Det kan også
være fordi, at der er en omfordeling i ordningen (f.eks. fra mænd til kvinder -
unisexprincippet - eller fra personer med lav invaliditetsrisiko til personer
med høj invaliditetsrisiko). Eller fordi pensionsordningen inkluderer
forsikringsydelser, den enkelte ikke ønsker, som f.eks. ægtefælle- og /eller
børnepension, og disse ydelser ikke kan fravælges.
For de frivillige, opsparingsbaserede ordninger er bidraget i sagens natur
frivilligt, og vil derfor hverken være eller blive betragtet som en skat.
5
For to fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der arbejder i lige mange år, hvor den ene har en
lavere løn end gennemsnittet og den anden har en højere løn end gennemsnittet, vil det årlige
bidrag til SP-ordningen - 1 pct. af lønnen - for den lavtlønnede være mindre end for den
højtlønnede. Når de overgår til pension, vil de imidlertid modtage en lige stor pension –
svarende til den pension, som en person med en løn svarende til gennemsnittet optjener.
Lavtlønnede vil altså modtage en højere pension som pensionist end den, de reelt har
finansieret ved deres bidrag – og omvendt for højtlønnede.
6
Det betyder, at sammenhængen mellem størrelsen af de samlede indbetalte bidrag og den
senere pension ikke er fuldt aktuarisk.
63