Download publikationen i pdf-format

More documents

Recommendations

Info

DANMARK SOM FOREGANGSLAND • Den individuelle villighed til at spare op forbliver høj og arbejdsmarkedspensioner udbygges. • Der sikres et fortsat overskud på de offentlige finanser og et højt arbejdsudbud. I så fald vil udviklingen indebære, at: • Pensionisternes økonomiske forhold forbedres mere, end hvad der følger af den generelle velstandsfremgang – det gælder særligt for personerne med de laveste og mellemste indkomster. • Det er muligt ved en målrettet prioritering at fastholde folkepensionen, som vi kender den i dag. • Færre vil opleve en væsentlig indkomstnedgang ved overgangen til pensionist tilværelsen. • Nationalformuen øges. Det betyder et større produktionsapparat i dansk økonomi eller et større nettotilgodehavende i udlandet. Derved stiger levestandarden. Analyserne viser endvidere, at: • Der er meget få personer i gruppen med en lille eller slet ingen pensionsopsparing, som ikke vil opnå en fornuftig dækning ved overgangen til pensionstilværelsen. • Yderligere skattebegunstigelse af pensionsopsparing øger næppe opsparingen, men medfører først og fremmest en omlægning fra anden opsparing til pensionsopsparing. • Ændringerne i efterlønsordningen vil mindske antallet af efterlønsmodtagere på længere sigt. Det betyder, at der kan fastholdes en lavere skat på længere sigt. • Den ændrede demografiske sammensætning vil indebære en øget belastning af de offentlige budgetter på ca. 4 pct. af BNP. Det er væsentligt at forbedre de offentlige finanser i god tid, ellers bliver udgiftsstigningen sværere at finansiere. Pensionisternes økonomiske situation i dag Det danske pensionssystem består i dag af flere elementer med hvert sit formål. De forskellige elementer er: • Folkepensionen. Det er en grundlæggende pension, der afhænger af familiens indkomst, men er uafhængig af tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Stort set alle 67-årige og ældre modtager folkepension. Folkepension kan fra 2004 modtages allerede ved alderen 65 år. • ATP, SP og LD. Det er bidragsfinansierede og opsparingsbaserede lovfastsatte pensioner. Størrelsen af pensionen afhænger blandt andet af 7
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM antallet af år med bidrag. Der er 4,1 millioner medlemmer af ATP i 1998. Heraf er ca. 448.000 pensionister. • Tjenestemandspension. Det er en offentligt finansieret arbejdsmarkedspension for tjenestemænd. Der er ca. 170.000 tjenestemænd og ansatte i tjenestemandslignende ansættelser. Der er ca. 93.000, der modtog tjenestemandspension i 1997. • Arbejdsmarkedspension og firmapensioner. Pensionsordninger, der er aftalt af arbejdsmarkedets parter eller på virksomheden, de er opsparingsbaserede. Der er godt 1,6 millioner indbetalere. • Individuel pensionsopsparing. Det er individuelle pensionsordninger oprettet i banker, forsikrings- og pensionsinstitutter. Der er i dag godt 1,1 millioner, der indbetaler til individuelle ordninger. Folkepensionen er den væsentligste indkomstkilde for de nuværende pensionister, se tabel 1.1. For enlige pensionister har folkepensionen en større betydning for indkomsten end for par. Det skyldes dels, at folkepensionen til de enlige er højere og dels, at parrene har sparet mere op end de enlige, og derfor har de større supplerende pensionsudbetalinger. For de enlige folkepensionister har boligstøtten stor betydning for deres disponible indkomst, den udgør således knap 9 pct. af den gennemsnitlige indkomst for de enlige pensionister. Den samlede gennemsnitsindkomst for pensionisterne er relativ høj. Det skyldes blandt andet formueafkast og de supplerende pensionsudbetalinger. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det langt fra er alle pensionister, der har supplerende pensionsudbetalinger. Det er således alene de 30-40 pct. bedst stillede af de nuværende pensionister, der har supplerende pensionsordninger af en væsentlig betydning, jf. kapitel 2. De disponible indkomster for pensionister svarer i dag typisk til ca. 60-70 procent af den tidligere lønindkomst. 8
Page 1 and 2: DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆRED
Page 3 and 4: REGERINGEN, januar 2000 Et bæredyg
Page 5 and 6: 7.8. Finansiering af de stigende of
Page 7: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM mods
Page 11 and 12: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM ande
Page 13 and 14: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM dæk
Page 15 and 16: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM udby
Page 17 and 18: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM efte
Page 19 and 20: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Figu
Page 21 and 22: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM I de
Page 23 and 24: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM tæg
Page 25 and 26: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Heru
Page 27 and 28: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM •
Page 29 and 30: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Med
Page 31 and 32: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Udvi
Page 33 and 34: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM vise
Page 35 and 36: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM sere
Page 37 and 38: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Der
Page 39 and 40: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM er n
Page 41 and 42: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Indk
Page 43 and 44: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM indk
Page 45 and 46: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Tabe
Page 49 and 50: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Fina
Page 51 and 52: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM besk
Page 53 and 54: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Pens
Page 57 and 58: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM det
Page 59 and 60:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Pens
Page 61 and 62:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM inge
Page 63 and 64:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM 3.2.
Page 65 and 66:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM I fo
Page 67 and 68:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Et l
Page 69 and 70:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM skat
Page 71 and 72:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Boks
Page 74 and 75:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 'HW IUHPW
Page 76 and 77:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' œ 2YHUJD
Page 78 and 79:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' IUHP WLO
Page 80 and 81:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' %RNV 2P R
Page 82 and 83:
%RNV 7UH VFHQDULHU IRU IRUWU QJQLQJ
Page 84 and 85:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' ,QGNRPVWI
Page 86 and 87:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' )LJXU 6DP
Page 88 and 89:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 7DEHO ,QG
Page 90 and 91:
)LJXU ' NQLQJVJUDG L nU 3FW (QOLJH
Page 92 and 93:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' J¡U DW K
Page 94 and 95:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' SXQNW L H
Page 96 and 97:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 'HU EHUHJ
Page 98 and 99:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' (Q IRUGHO
Page 100 and 101:
5 Restgruppen DANMARK SOM FOREGANGS
Page 102 and 103:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Størrels
Page 104 and 105:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Der ses i
Page 106 and 107:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Tabel 5.1
Page 108 and 109:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Selv uden
Page 110:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND 16.100 pe
Page 113 and 114:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Figu
Page 115 and 116:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM 6.1.
Page 117 and 118:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Før
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Stor
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM indk
Page 133 and 134:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Den
Page 135 and 136:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Effe
Page 137 and 138:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Hvis
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Godt
Page 143 and 144:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Der
Page 145 and 146:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Hvis
Page 148 and 149:
7 7.1. Indledning DANMARK SOM FOREG
Page 150 and 151:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND re end op
Page 152 and 153:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND at andele
Page 154 and 155:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND 7.3.1. N
Page 156 and 157:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND osv. Det
Page 158 and 159:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND at den ge
Page 160 and 161:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Den genne
Page 162 and 163:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND 3½ pct.
Page 164 and 165:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND I dette a
Page 166 and 167:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Stigninge
Page 168 and 169:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Figur 7.4
Page 170 and 171:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND For at il
Page 172 and 173:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND neratione
Page 174 and 175:
Figur 7.4.5. Registreret offentlig
Page 176 and 177:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Med en me
Page 178 and 179:
Figur 7.5.1. Pensionsformue og udsk
Page 180 and 181:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND sionsform
Page 182 and 183:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND onskasser
Page 184 and 185:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND nødvendi
Page 186 and 187:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND bliver en
Page 188 and 189:
Figur 7.7.1. Ændrede demografiske
Page 190 and 191:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND I regerin
Page 192 and 193:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND komst og
Page 194 and 195:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND således
Page 196 and 197:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND krone, so
Page 198 and 199:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND fritid ha
Page 200 and 201:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND on vil de
Page 202 and 203:
8 DANMARK SOM FOREGANGSLAND Pension
Page 204 and 205:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND 8.1. Hvor
Page 206 and 207:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND bruge mer
Page 208 and 209:
Figur 8.2.2. Opsparingen i Danmark
Page 210 and 211:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Offentlig
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Boks 8.3.
Page 216 and 217:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND • Arbej
Page 218 and 219:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Tabel 8.3
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Omvendt b
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Opsparing
Page 230 and 231:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND virkning
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND kommende
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Der er de
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Figur 8.6.3. Dækningsgrad i år 20
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND gen af 19
Page 248 and 249:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Bilag 8.1
Page 250:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND offentlig
Page 253 and 254:
Dicks-Mirreaux, Louis & Mervyn King
Page 255 and 256:
Tværministeriel (1995) Pensionsops
Page 257 and 258:
2.4.5. Gennemsnitligt markedsafkast
Page 259 and 260:
7.7.1. Hovedforudsætninger for for
show all

Download publikationen i pdf-format

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?