Download publikationen i pdf-format

ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM
viser sig, at også den gennemsnitlige disponible indkomst for pensionister er
vokset hurtigere end for erhvervsaktive. Fra 1983 til 1997 er den disponible
indkomst for personerne i de erhvervsaktive aldre målt i faste priser steget
med godt 21 pct., mens pensionisternes er steget med knap 29 pct.
Pensionisternes samlede indkomster er altså i denne periode vokset en del
kraftigere end de erhvervsaktives. En del af forklaringen på denne udvikling
er den kraftige vækst i pensionsordningerne i perioden. Det har betydet en
lavere vækst i den disponible indkomst for personerne i den erhvervsaktive
alder. Det kan skønnes, at indkomstfremgangen for de erhvervsaktive ville
have været ca. 2 pct.enheder højere uden vækst i pensionsindbetalingerne 2 De
større pensionsindbetalinger betyder også større pensionsudbetalinger på sigt.
Det skønnes dog ikke, at væksten i indbetalingerne over perioden har nået at
øge væksten i pensionisternes disponible indkomster over samme periode i
nævneværdigt omfang.
2.1.2. Den historiske udvikling i internationalt perspektiv
Frem til begyndelsen af 1930'erne var det danske pensionssystem ret
enestående af sin art i verden. Kun New Zealand, der sammen med Tyskland
og Danmark hører til de lande, der tidligst indførte offentlige alderspensionssystemer,
havde en pensionsordning, der mindede om den danske. I
1930'erne påbegyndtes imidlertid opbygningen af systemer af samme type i
Sverige og Norge. Umiddelbart efter krigen videreudviklede Sverige, som det
første af de nordiske lande, denne ordning til et system efter folkepensionsmodellen,
med et universelt grundbeløb suppleret med indkomstafhængige
tillæg. I løbet af 1950'erne blev lignende systemer indført i Norge,
Finland og Danmark. Også Storbritannien og Holland hører til de lande, hvor
man i den tidlige efterkrigstid indførte universelle pensioner med en ensartet
ydelse til alle - kombineret med mulighed for indkomstafhængige tillæg, som
finansieredes gennem en kombination af generelle skatter og særlige
socialskatter.
I internationale sammenligninger af alderspensionssystemer skelner man
mellem Beveridge- og Bismarck-modellerne 3 . Universelle systemer med
faste grundydelser som det danske henregnes til Beveridge-modellen, mens
2 Se Ældres indkomster og formuer, tværtministeriel rapport, april 1996.
3 Beveridge hentyder til Beveridge rapporten fra 1942, hvor det foreslås, at ydelserne gives
som faste grundydelser til alle uden krav om forudgående bidrag/kontingent. Ideen med et
sådant system er, at det i højere grad virker fattigdomsbekæmpende. Bismarck refererer til den
tyske rigskansler fra 1871-90, der i 1883 indførte en socialforsikring med syge-, invalide- og
alderspensionsdækning. Denne ordning var netop en forsikringsordning og krævede derfor
indbetaling af bidrag/kontingent.
32