Download publikationen i pdf-format

DANMARK SOM FOREGANGSLAND
komst og beskæftigelse kan imidlertid fortolkes, som om den også til en vis
grad afspejler, at højere marginalskatter fører til lavere arbejdstid per beskæftiget.
Beskæftigelsen afhænger derfor af udviklingen i skatterne på lønindkomst og
understøttelse, og dermed af finansieringen af ældreudgifterne. Det fremgår
af den første søjle i tabel 7.8.1, som dekomponerer udviklingen i beskæftigelsen
fra 2005 til 2035.
Tabel 7.8.1. Procentuel ændring i beskæftigelse fra 2005 til 2035, med 2
forskellige finansieringsregler.
Grundforløbet: Alternativ:
“Alle betaler” “Lønmodt.betaler”
Ændring i arbejdsudbud/beskæftigelse
-5,8 %
-6.9 %
= Isoleret bidrag fra Demografi +
-6,0 %
-6,0 %
Bidrag fra ændret øk. incitament til at arbejde 0,2 %
-0,9 %
= Bidrag fra højere før-skat realløn +
0,7 %
0,7 %
Bidrag fra satsregulering +
0,1 %
0,1 %
Bidrag fra højere skat
-0,6 %
-1,7 %
= Bidrag fra højere skat på løn +
-1,0 %
-1,7 %
Bidrag fra højere skat på underst.
0,4 %
0,0 %
Ændring i gennemsnitsskat på lønindkomst
Kilde: Egne beregninger på DREAM
3,2 pct.enheder
5,3 pct.enheder
Det fremgår af tabellen, at faldet i beskæftigelsen frem til 2035 primært drives
af det demografisk betingede fald i arbejdsudbuddet. De effekter, der
skyldes ændrede økonomiske incitamenter til at arbejde, spiller derimod
samlet set en mindre rolle. I beregningen stiger den økonomiske gevinst ved
at arbejde således gennemsnitligt med ca. 2 pct. frem til 2035. Det øger beskæftigelsen
med 0,2 pct. Stigningen i det økonomiske incitament til at arbejde
er en konsekvens af, at reallønnen før skat øges frem til 2035. Det er
imidlertid vigtigt at undertrege, at denne stigning i reallønnen ikke har noget
med aldringen at gøre 15 .
Finansieringen af ældreudgifterne vil således isoleret set medføre et fald i
beskæftigelsen, som kan beregnes til 0,6 procent i 2035. Dette fald i beskæf-
15 Stigningen i reallønnen (før skat) er en konsekvens af, at virksomhederne gradvist øger
deres samlede kapitalapparat (bygninger og maskiner) i forhold til beskæftigelsen, hvilket
samlet set trækker produktivitet og realløn i vejret. DREAM-modellen forudsiger således, at
kapitalapparatet i 1998 ikke er stort nok, givet de forudsætninger der er anvendt fsva. angår
rente, afskravningsrater mv. Stigningen i reallønnen har derfor principielt ikke så meget med
den demografiske udvikling at gøre.
191