Download publikationen i pdf-format

DANMARK SOM FOREGANGSLAND
sionsformuen er fremtidige skattebetalinger, som i princippet “tilhører” staten,
og at den registrerede offentlige gæld derfor alt andet lige overvurderer
den reelle gældsbyrde med ca. 27 pct. af BNP i 1998. Man kan også formulere
det på den måde, at hvis indkomstskatten på pensionsopsparingen skete på
indbetalingstidspunktet, ville de officielle opgørelser have vist, at den offentlige
sektor omtrent havde været “gældfri” i 1998 - uden at vilkårene for pensionsopsparing
havde været væsentligt anderledes 9 , jf. dog boks 7.5.2.
Boks 7.5.2. Offentlig gæld og beskatning af pensionsopsparing.
Der er et par forhold, som kan betyde, at beskatningstidspunktet alligevel påvirker det
realøkonomiske forløb, selv når vilkårene for pensionsopsparing altså er upåvirkede
• Den stigning i den registrerede offentlige gæld, som skyldes den skattemæssige behandling
af pensionsopsparing, kan virke disciplinerende på finanspolitikken, selv om
gælden altså primært er udtryk for rent bogholderi.
• Den stigning i den registrerede offentlige gæld, som skyldes den skattemæssige behandling
af pensionsopsparing, kan påvirke renteniveauet, dels fordi pensionskasserne
ikke aftager hele den ekstra obligationsmasse, og dels fordi gældsstigningen måske
fejlagtigt er blevet opfattet som et reelt offentligt gældsproblem.
• Den ekstra stigning i pensionsformuerne, som foregår, når pensionsopsparingen beskattes
på udbetalingstidspunktet, kan principielt have realøkonomiske konsekvenser –
men de er næppe mærkbare. Endelig forudsættes, at pensionsopsparing og statsgæld
forrentes ens (før skat)
7.5.2. Finanspolitikken og den skattemæssige behandling af pensionsopsparingen
For at få et samlet indtryk af finanspolitikkens stramhedsgrad, er det således
hensigtsmæssigt at indregne værdien af de udskudte skatter som et aktiv på
statens balance. Gør man det, så viser fremskrivningen, at den samlede offentlige
formue vil vokse med omkring 30 pct. af BNP fra 1998 frem til
2010. Det betyder, at den offentlige gældsbyrde i gennemsnit reduceres med
små 3 pct. af BNP per år indtil aldringen af befolkningen rigtig slår igennem.
I modelberegningen er det forudsat, at den stramme finanspolitik fastholdes
efter år 2010, hvor aldringen rigtig sætter ind. Finanspolitikken sikrer nemlig
at den registrerede gæld er uændret i forhold til BNP, mens statens tilgodehavende
i form af udskudte skatter fortsætter med at vokse frem til midten af
det næste århundrede. Når de udskudte skatter indregnes som et aktiv på statens
balance, vil den offentlige formue derfor stige med omkring 60 pct. af
9 Den offentlige nettogæld udgjorde således omkring 30 pct. af BNP i 1998, hvilket omtrent
svarer til værdien af de udskudte skatter. Nettogælden opgøres af Danmarks Statistik og er det
gældsbegreb, der kommer tættest på opgørelsesmetoderne i Nationalregnskabet.
179