Download publikationen i pdf-format

DANMARK SOM FOREGANGSLAND
efterlønsmodtagere er omfattet af de nye regler, jf. kapitel 5. En stigning i
erhvervsfrekvensen på 6-9 pct. for de 60-66 årige ville i 1998 svare til
mellem 20.000 og 30.000 flere fuldtidsbeskæftigede.
En sådan udskydelse af tilbagetrækningen kan derfor være et væsentligt
bidrag til finansieringen af de stigende udgifter, der følger af den stigende
andel af ældre i befolkningen. Den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
indebærer - set i forhold til de offentlige finanser - et dobbelt problem,
idet der mistes skatte- og afgiftsindtægter, når produktionen falder, og
samtidigt stiger de offentlige overførselsudgifter.
På baggrund af undersøgelserne af effekten af efterlønsændringerne kan det
skønnes, at efterlønsændringerne indebærer, at der på langt sigt kan fastholdes
en bundskatteprocent, der ligger permanent 0,4-0,9 pct.enheder lavere
end uden efterlønsændringerne.
De flere ældre og de offentlige finanser
Som nævnt vil antallet af ældre stige væsentligt i Danmark frem til midten af
dette århundrede, se figur 1.5. Det stiller store krav til den økonomiske
politik – specielt finanspolitikken.
17