Download publikationen i pdf-format

More documents

Recommendations

Info

7 7.1. Indledning DANMARK SOM FOREGANGSLAND Dansk økonomi og de flere ældre Som i de fleste andre vestlige lande, vil antallet af ældre stige væsentligt i Danmark frem til midten af dette århundrede, mens der bliver færre i de erhvervsaktive aldre. Hvor der i dag er 4½ i den erhvervsaktive alder for hver ældre, vil der være under 3 i 2035. Aldringen af befolkningen er en udfordring, som stiller krav til det danske pensionsystem og til den økonomiske politik i almindelighed. Analyserne i dette kapitel viser således at • Aldringen vil betyde en stigning i de offentlige udgifter på godt 4 pct. af BNP fra 2005 til 2035. De flere ældre vil øge det offentlige forbrug med ca. 2½ pct. af BNP, hvortil kommer en stigning i de offentlige pensioner på godt 1½ pct. af BNP. Der er derfor behov for en stramning af finanspolitikken enten i form af besparelser eller i form af højere skatter. Beregningerne viser, • Stramningsbehovet svarer til en permanent reduktion af det offentlige forbrug på omkring 0,4 pct. af BNP, eller en permanent stigning i bundskatten på ca. 0,8 pct.enheder fra 2005 og frem. Sådan en stramning indebærer, at ældreudgifterne kan finansieres, uden at der senere bliver behov for indgreb for at begrænse væksten i den offentlige gæld. Det er flere faktorer, der gør, at den nødvendige stramning er relativt begrænset: 147
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM • Skatteindtægterne vil vokse i takt med, at udbetalingerne fra arbejdsmarkedspensionerne vokser. De større udbetalinger vil isoleret set øge skatteprovenuet med ca. 2 pct. af BNP fra 2005 til 2035. Hertil kommer, at det offentlige sektor oparbejder et skjult aktiv i form af udskudte skatter i pensionskasserne. • Det forudsættes, at den samlede reformindsats (efterlønsreform, pinsepakke, arbejdsmarkedsreformer mv.) frem til 2005 kan medføre en yderligere stigning i arbejdsstyrken på omkring 80.000 personer. Hvis målsætningen om større beskæftigelse i 2005 ikke nås, vil det samlede behov for finanspolitiske stramninger svarer til en permanent forhøjelse af bundskatten med ca. 4 pct.enheder. • Arbejdstiden forudsættes at blive på sit nuværende niveau. Hvis den årlige arbejdstid mindskes med 2 pct., svarende til en ekstra uges ferie, vil kravene til de finanspolitiske stramninger stige yderligere, svarende til et permanent løft i bundskatten på mere end 1 pct.enhed. Hvis ikke den nødvendige stramning gennemføres, vil den offentlige gæld i 2050 blive større end det samlede bruttonationalprodukt i Danmark. For bare at stabilisere den offentlige gæld på dette nye – højere – niveau, skal finanspolitikken strammes svarende til en permanent stigning i bundskatten på 7 pct. Hvis der ikke føres en tilstrækkelig fremadrettet økonomisk politik, vil den danske velfærdsmodel derfor komme under større pres, end den er i dag. Der er imidlertid betydelige samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med at hæve skatterne, fordi højere skatter betyder lavere beskæftigelse. Ifølge modelberegningerne er det eksempelvis sådan, at • Hver ekstra krone staten indkræver ved at øge bundskatteprocenten, vil give anledning til et egentligt samfundsøkonomisk tab på ca. 15 øre. Når udgifterne til de ældre øges med 1 krone, er den samfundsøkonomiske finansieringsomkostning altså 1 krone og 15 øre. At skønne over udviklingen i samfundsøkonomien mange år frem er forbundet med en betydelig usikkerhed. Den finanspolitiske holdbarhed er således følsom overfor en række centrale størrelser: • En stigning i realrenten på 1 pct.enhed vil mindske kravet til den holdbare skat med ca. ½ pct.enhed, fordi pensionsformuen, og dermed de fremtidige skatteindtægter, forrentes med realrenten. • En højere fertilitet vil betyde en nettobelastning af de offentlige finanser, eftersom de kortsigtede merudgifter til pasning, skole og uddannelse me- 148
Page 1 and 2:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆRED
Page 3 and 4:
REGERINGEN, januar 2000 Et bæredyg
Page 5 and 6:
7.8. Finansiering af de stigende of
Page 7 and 8:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM mods
Page 9 and 10:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM anta
Page 11 and 12:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM ande
Page 13 and 14:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM dæk
Page 15 and 16:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM udby
Page 17 and 18:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM efte
Page 19 and 20:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Figu
Page 21 and 22:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM I de
Page 23 and 24:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM tæg
Page 25 and 26:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Heru
Page 27 and 28:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM •
Page 29 and 30:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Med
Page 31 and 32:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Udvi
Page 33 and 34:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM vise
Page 35 and 36:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM sere
Page 37 and 38:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Der
Page 39 and 40:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM er n
Page 41 and 42:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Indk
Page 43 and 44:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM indk
Page 45 and 46:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Tabe
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Fina
Page 51 and 52:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM besk
Page 53 and 54:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Pens
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM det
Page 59 and 60:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Pens
Page 61 and 62:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM inge
Page 63 and 64:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM 3.2.
Page 65 and 66:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM I fo
Page 67 and 68:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Et l
Page 69 and 70:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM skat
Page 71 and 72:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Boks
Page 74 and 75:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 'HW IUHPW
Page 76 and 77:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' œ 2YHUJD
Page 78 and 79:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' IUHP WLO
Page 80 and 81:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' %RNV 2P R
Page 82 and 83:
%RNV 7UH VFHQDULHU IRU IRUWU QJQLQJ
Page 84 and 85:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' ,QGNRPVWI
Page 86 and 87:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' )LJXU 6DP
Page 88 and 89:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 7DEHO ,QG
Page 90 and 91:
)LJXU ' NQLQJVJUDG L nU 3FW (QOLJH
Page 92 and 93:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' J¡U DW K
Page 94 and 95:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' SXQNW L H
Page 96 and 97: '$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 'HU EHUHJ
Page 98 and 99: '$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' (Q IRUGHO
Page 100 and 101: 5 Restgruppen DANMARK SOM FOREGANGS
Page 102 and 103: DANMARK SOM FOREGANGSLAND Størrels
Page 104 and 105: DANMARK SOM FOREGANGSLAND Der ses i
Page 106 and 107: DANMARK SOM FOREGANGSLAND Tabel 5.1
Page 108 and 109: DANMARK SOM FOREGANGSLAND Selv uden
Page 110: DANMARK SOM FOREGANGSLAND 16.100 pe
Page 113 and 114: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Figu
Page 115 and 116: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM 6.1.
Page 117 and 118: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Før
Page 121 and 122: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Boks
Page 125 and 126: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Stor
Page 131 and 132: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM indk
Page 133 and 134: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Den
Page 135 and 136: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Effe
Page 137 and 138: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Hvis
Page 141 and 142: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Godt
Page 143 and 144: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Der
Page 145 and 146: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Hvis
Page 150 and 151: DANMARK SOM FOREGANGSLAND re end op
Page 152 and 153: DANMARK SOM FOREGANGSLAND at andele
Page 154 and 155: DANMARK SOM FOREGANGSLAND 7.3.1. N
Page 156 and 157: DANMARK SOM FOREGANGSLAND osv. Det
Page 158 and 159: DANMARK SOM FOREGANGSLAND at den ge
Page 160 and 161: DANMARK SOM FOREGANGSLAND Den genne
Page 162 and 163: DANMARK SOM FOREGANGSLAND 3½ pct.
Page 164 and 165: DANMARK SOM FOREGANGSLAND I dette a
Page 166 and 167: DANMARK SOM FOREGANGSLAND Stigninge
Page 168 and 169: DANMARK SOM FOREGANGSLAND Figur 7.4
Page 170 and 171: DANMARK SOM FOREGANGSLAND For at il
Page 172 and 173: DANMARK SOM FOREGANGSLAND neratione
Page 174 and 175: Figur 7.4.5. Registreret offentlig
Page 176 and 177: DANMARK SOM FOREGANGSLAND Med en me
Page 178 and 179: Figur 7.5.1. Pensionsformue og udsk
Page 180 and 181: DANMARK SOM FOREGANGSLAND sionsform
Page 182 and 183: DANMARK SOM FOREGANGSLAND onskasser
Page 184 and 185: DANMARK SOM FOREGANGSLAND nødvendi
Page 186 and 187: DANMARK SOM FOREGANGSLAND bliver en
Page 188 and 189: Figur 7.7.1. Ændrede demografiske
Page 190 and 191: DANMARK SOM FOREGANGSLAND I regerin
Page 192 and 193: DANMARK SOM FOREGANGSLAND komst og
Page 194 and 195: DANMARK SOM FOREGANGSLAND således
Page 196 and 197: DANMARK SOM FOREGANGSLAND krone, so
Page 198 and 199:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND fritid ha
Page 200 and 201:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND on vil de
Page 202 and 203:
8 DANMARK SOM FOREGANGSLAND Pension
Page 204 and 205:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND 8.1. Hvor
Page 206 and 207:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND bruge mer
Page 208 and 209:
Figur 8.2.2. Opsparingen i Danmark
Page 210 and 211:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Offentlig
Page 212 and 213:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Figur 8.3
Page 214 and 215:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Boks 8.3.
Page 216 and 217:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND • Arbej
Page 218 and 219:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Tabel 8.3
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Omvendt b
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Opsparing
Page 230 and 231:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND virkning
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND kommende
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Der er de
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Figur 8.6.3. Dækningsgrad i år 20
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND gen af 19
Page 248 and 249:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Bilag 8.1
Page 250:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND offentlig
Page 253 and 254:
Dicks-Mirreaux, Louis & Mervyn King
Page 255 and 256:
Tværministeriel (1995) Pensionsops
Page 257 and 258:
2.4.5. Gennemsnitligt markedsafkast
Page 259 and 260:
7.7.1. Hovedforudsætninger for for
show all

Download publikationen i pdf-format

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?