Download publikationen i pdf-format

DANMARK SOM FOREGANGSLAND
således med godt 2 pct.enheder ekstra, når lønmodtagere og pensionister med
udbetalinger fra (fundede) pensionsordninger bærer byrden alene. Det skyldes,
at finansieringen af ældreudgifterne trækker på et mindre skattegrundlag,
og at lønmodtagerne derfor må betale mere i skat for at fastholde et højt offentligt
ydelsesniveau. Samtidig falder beskæftigelsen 1 pct.enhed ekstra, når
overførselsmodtagere ikke bidrager til finansieringen. Det kraftigere fald i
arbejdsudbud og beskæftigelse skyldes dels, at skattesatserne stiger mere i
dette scenarie, men også at de ledige ikke er med til at finansiere stigningen i
ældreudgifterne - og at dagpengekompensationsgraden derfor øges.
Overførselsindkomstmodtagere vil få en indkomstfremgang i forhold til de
beskæftigede i takt med at ældrebrøken øges, hvis overførselsmodtagere ikke
er med til at finansiere stigningen i ældreudgifterne. Ud fra en fordelingspolitisk
synsvinkel kan der derfor argumenteres for at lade de beskæftigede
bære store dele af ældrebyrden. Men omfordelingen har en pris, når den som
her finansieres af en forvridende skat, der reducerer arbejdsudbud og beskæftigelse.
Denne “pris” er illustreret i figur 7.8.1. Figuren viser, at de fleste nulevende
og alle fremtidige generationer i gennemsnit vil opleve et fald i deres velstand,
hvis overførselsmodtagerne ikke bidrager til at finansiere det stigende
antal ældre. Velstanden måles som nutidsværdien af de enkelte generationers
fritid, deres forbrug af varer og tjenester, og den arv de efterlader til deres
efterkommere i resten af generationernes levetid, jf. også boks. 7.8.2.
193