Download publikationen i pdf-format

More documents

Recommendations

Info

DANMARK SOM FOREGANGSLAND I år 2045 vil færre opleve en væsentlig indkomstnedgang ved overgang til pensionisttilværelsen. Det ses ved at sammenligne de såkaldte dækningsgrader i 1996 med de ventede dækningsgrader i 2045. Dækningsgraden er indkomsten efter skat som pensionist sat i forhold til indkomsten efter skat som erhvervsaktiv. Den gennemsnitlige dækningsgrad ventes at stige fra 74 pct. til 90 pct., se figur 1.1 Det er specielt den større betydning af de supplerende pensionsordninger herunder arbejdsmarkedspensionerne, der får dækningsgraden til at stige. Udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne betyder endvidere, at folkepensionens bidrag til dækningsgraden mindskes. Det skønnes, at dækningsgraden i år 2020 vil ligge på 80-85 pct. Det er specielt for personerne i mellemindkomstgrupperne, at dækningsgraden ventes at stige, se figur 1.2. Dækningsgraden i 1. decil angiver den gennemsnitlige dækningsgrad for de 10 pct., der har de laveste indkomster som erhvervsaktive. Den meget høje dækningsgrad i de laveste deciler skyldes, at folkepensionen og boligstøtte kombineret med ATP-ordningerne sikrer en indkomst efter skat på niveau med eller over den indkomst, personerne havde som erhvervsaktive. Figur 1.2. Dækningsgrad i år 1996 og 2045. Pct. Enlige 200 150 100 50 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Decil Dækningsgrad 1996 Dækningsgrad 2045 Pct. 200 150 100 50 0 Pct. Par Pct. 140 120 100 80 60 40 20 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Decil Dækningsgrad 1996 Dækningsgrad 2045 Anm.: Det skal bemærkes, at væksten i dækningsgraderne for enlige i nogen omfang overvurderes, mens væksten undervurderes for parrene. Sammenligningen af dækningsgrader er alene for lønmodtagere og selvstændige. Dækningsgraden i 1996 er opgjort som indkomsten efter skat for en 68-årig pensionist sat i forhold til dennes indkomst efter skat som 59-årig erhvervsaktiv. Dækningsgraden i 2045 er opgjort som indkomsten efter skat for en 65-69 årig pensionist sat i forhold til dennes indkomst efter skat som 55-59-årig erhvervsaktiv. Indkomsten som erhvervsaktiv er opreguleret med lønudviklingen til samme år, som indkomsten som pensionist er opgjort i. Kilde: Specialudtræk fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne bidrager altså til at sikre, at den enkeltes ønske om at opnå rimelige dækningsgrader realiseres. I specielt lavindkomstgrupperne men også i mellemindkomstgrupperne bliver 140 120 100 80 60 40 20 0 11
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM dækningsgraderne relativt høje. Lavindkomstgrupperne havde allerede i 1996 høje dækningsgrader. Væksten i dækningsgraderne frem til 2045 for denne gruppe skyldes i højere grad udbygningen af ATP-systemet end udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne. For mellemindkomstgrupperne er det udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne, der er den dominerende effekt. Den gennemsnitlige dækningsgrad for familierne i mellemindkomstgrupperne skønnes således at blive ca. 83 pct. for par og ca. 94 pct. for enlige i 2045. Hvor den gennemsnitlige dækningsgrad for mellemindkomstgrupperne i 1996 ligger på ca. 60-65 pct. For et flertal af pensionisterne i 2045 vil arbejdsmarkedspensionerne give et væsentligt bidrag til forsørgelsen, men også udbetalinger fra Den Særlige Pensionsordning (SP) og Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP) vil have stor betydning, specielt for de dårligst stillede pensionister, se figur 1.3. Det er vigtigt at være opmærksom på, at indkomsten fra de supplerende pensionsordninger stammer fra opsparing. Det er altså en indkomst, som den enkelte selv har sikret sig ved et lavere forbrug som erhvervsaktiv. 12
Page 1 and 2: DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆRED
Page 3 and 4: REGERINGEN, januar 2000 Et bæredyg
Page 5 and 6: 7.8. Finansiering af de stigende of
Page 7 and 8: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM mods
Page 9 and 10: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM anta
Page 11: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM ande
Page 15 and 16: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM udby
Page 17 and 18: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM efte
Page 19 and 20: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Figu
Page 21 and 22: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM I de
Page 23 and 24: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM tæg
Page 25 and 26: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Heru
Page 27 and 28: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM •
Page 29 and 30: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Med
Page 31 and 32: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Udvi
Page 33 and 34: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM vise
Page 35 and 36: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM sere
Page 37 and 38: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Der
Page 39 and 40: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM er n
Page 41 and 42: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Indk
Page 43 and 44: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM indk
Page 45 and 46: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Tabe
Page 49 and 50: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Fina
Page 51 and 52: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM besk
Page 53 and 54: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Pens
Page 57 and 58: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM det
Page 59 and 60: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Pens
Page 61 and 62: ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM inge
Page 63 and 64:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM 3.2.
Page 65 and 66:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM I fo
Page 67 and 68:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Et l
Page 69 and 70:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM skat
Page 71 and 72:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Boks
Page 74 and 75:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 'HW IUHPW
Page 76 and 77:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' œ 2YHUJD
Page 78 and 79:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' IUHP WLO
Page 80 and 81:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' %RNV 2P R
Page 82 and 83:
%RNV 7UH VFHQDULHU IRU IRUWU QJQLQJ
Page 84 and 85:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' ,QGNRPVWI
Page 86 and 87:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' )LJXU 6DP
Page 88 and 89:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 7DEHO ,QG
Page 90 and 91:
)LJXU ' NQLQJVJUDG L nU 3FW (QOLJH
Page 92 and 93:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' J¡U DW K
Page 94 and 95:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' SXQNW L H
Page 96 and 97:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 'HU EHUHJ
Page 98 and 99:
'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' (Q IRUGHO
Page 100 and 101:
5 Restgruppen DANMARK SOM FOREGANGS
Page 102 and 103:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Størrels
Page 104 and 105:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Der ses i
Page 106 and 107:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Tabel 5.1
Page 108 and 109:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Selv uden
Page 110:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND 16.100 pe
Page 113 and 114:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Figu
Page 115 and 116:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM 6.1.
Page 117 and 118:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Før
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Stor
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM indk
Page 133 and 134:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Den
Page 135 and 136:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Effe
Page 137 and 138:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Hvis
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Godt
Page 143 and 144:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Der
Page 145 and 146:
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Hvis
Page 148 and 149:
7 7.1. Indledning DANMARK SOM FOREG
Page 150 and 151:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND re end op
Page 152 and 153:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND at andele
Page 154 and 155:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND 7.3.1. N
Page 156 and 157:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND osv. Det
Page 158 and 159:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND at den ge
Page 160 and 161:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Den genne
Page 162 and 163:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND 3½ pct.
Page 164 and 165:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND I dette a
Page 166 and 167:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Stigninge
Page 168 and 169:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Figur 7.4
Page 170 and 171:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND For at il
Page 172 and 173:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND neratione
Page 174 and 175:
Figur 7.4.5. Registreret offentlig
Page 176 and 177:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Med en me
Page 178 and 179:
Figur 7.5.1. Pensionsformue og udsk
Page 180 and 181:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND sionsform
Page 182 and 183:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND onskasser
Page 184 and 185:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND nødvendi
Page 186 and 187:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND bliver en
Page 188 and 189:
Figur 7.7.1. Ændrede demografiske
Page 190 and 191:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND I regerin
Page 192 and 193:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND komst og
Page 194 and 195:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND således
Page 196 and 197:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND krone, so
Page 198 and 199:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND fritid ha
Page 200 and 201:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND on vil de
Page 202 and 203:
8 DANMARK SOM FOREGANGSLAND Pension
Page 204 and 205:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND 8.1. Hvor
Page 206 and 207:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND bruge mer
Page 208 and 209:
Figur 8.2.2. Opsparingen i Danmark
Page 210 and 211:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Offentlig
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Boks 8.3.
Page 216 and 217:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND • Arbej
Page 218 and 219:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Tabel 8.3
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Omvendt b
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Opsparing
Page 230 and 231:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND virkning
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND kommende
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Der er de
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Figur 8.6.3. Dækningsgrad i år 20
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND gen af 19
Page 248 and 249:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND Bilag 8.1
Page 250:
DANMARK SOM FOREGANGSLAND offentlig
Page 253 and 254:
Dicks-Mirreaux, Louis & Mervyn King
Page 255 and 256:
Tværministeriel (1995) Pensionsops
Page 257 and 258:
2.4.5. Gennemsnitligt markedsafkast
Page 259 and 260:
7.7.1. Hovedforudsætninger for for
show all

Download publikationen i pdf-format

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?