Download publikationen i pdf-format

Figur 7.7.1. Ændrede demografiske forudsætninger.
Ændring i ældrebrøk
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
2000
2010
2020
Kilde: Egne beregninger
2030
2040
2050
DANMARK SOM FOREGANGSLAND
2060
2070
2080
Stigning i samlet fertillitet på 0,05 barn pr. kvinde
2090
Stigning i middellevetid for mænd og kvinder på 1 år
Stigning i indvandring (1000 pers. pr. år)
Ændring i ældrebrøk
I forhold til etniske danskere har flygtninge og indvandrere imidlertid lavere
erhvervsfrekvenser. På trods af at ældrebrøken reduceres ved en stigende
nettoindvandring, vil den holdbare skat stort set være uændret på grund af de
relativt lave erhvervsfrekvenser for flygtninge og indvandrere. 12 Af modeltekniske
årsager er det i denne beregning forudsat, at flygtninge og indvandrere
har samme ledighed, som den øvrige befolkning samt at 2. generationsindvandrere
har samme beskæftigelsesfrekvens som den øvrige befolkning.
Hvis disse forudsætninger ikke er opfyldt, vil øget indvandring indebære
en forværring af de offentlige finanser medmindre integrationen af flygtninge
og indvandrere fremover forbedres.
En stigning i fertiliteten vil ligeledes give et fald i ældrebrøken, fordi arbejdsstyrken
derved vil stige. Effekten slår imidlertid først kraftigt igennem i sidste
halvdel af dette århundrede, jf figur 7.7.1. En stigende fertilitet vil imidlertid
give stigende udgifter til børnepasning, uddannelse mv., således at de
offentlige udgifter i pct. af BNP samlet set forventes at blive forøget i første
12 Ved beregning af den holdbare skat er der taget højde for, at flygtninge og indvandrere har
en lavere erhvervsfrekvens end etniske danskere.
2100
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
187