Download publikationen i pdf-format

ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM
Den demografiske udvikling betyder, jf. kapitel 6, at arbejdstyrken vil falde
med ca. 5 pct. fra i dag til år 2035. Væksten i den samlede produktion vil
derfor være ca. 3 pct. mindre, end den ville have været, såfremt der ikke skete
et fald i arbejdsstyrken. Når produktionen kun falder med ca. 3 pct., selv om
arbejdsstyrken falder med 5 pct., skyldes det, at kapitalapparatet per beskæftiget
stiger, jf. tabel 8.6.1.
Tabel 8.6.1. Udviklingen i bruttofaktorindkomst fra 1998 til 2035 (relativt
til underliggende langsigtet produktivitetsvækst).
Bidrag fra arbejdsstyrke.......................................................................................... -5,2
Bidrag fra kapitalapparat per beskæftiget ............................................................... 3,2
Øvrige faktorer........................................................................................................ 0,6
Samlet ændring i BFI fra 1998 til 2035 .................................................................. -1,4
Anm.: Egne beregninger på DREAM.
Når kapitalapparat per beskæftiget ifølge modelberegningerne ventes at stige,
skyldes det, at kapitalintensisteten i udgangsåret 1998 er lavere end hvad den
ifølge modellen burde være, når der tages hensyn til den lave rente og skattereglerne.
De samlede realindkomster ventes at stige med ca. 2 pct. på trods af, at den
samlede produktion ventes at falde med ca. 1½ pct. Det skyldes flere faktorer.
For det første vil faldet i udlandsgælden betyde færre renteudgifter. Derved
vil en større del af produktionsresultatet blive nationalindkomst. For det
andet betyder stigningen i prisen på indenlandske varer en bytteforholdsgevinst,
der øger realværdien af indkomsterne. Endelig vil faldet i arbejdsstyrke
betyde et mindre samlet kapitalapparat. Derved mindskes de årlige tab på
kapitalapparatet, hvilket – alt andet lige – øger forbrugsmulighederne.
Væksten i realindkomsten per indbygger frem til 2035 vil stort set svare til
den underliggende vækst, fordi den samlede befolkning vokser med ca. 2
pct., mens de samlede indkomster også – jf. ovenfor – vokser med 2 pct. På
trods af aldringen sker der ikke et fald i nationalindkomsten per indbygger.
Aldringen ændrer altså ikke på, at de kommende generationer vil have en
levestandard, der relativt til nutidens levestandard vil være ganske høj.
Realindkomsten per indbygger er et udtryk for, hvor store de løbende indkomster
- for samfundet som helhed - er, når renter på udlandsgælden er betalt.
For husholdninger afhænger forbrugsmulighederne endvidere af skattetrykket.
Analysen i kapitel 3 viste således, at den disponible indkomst for en
typisk LO-familie ikke steg nævneværdigt fra starten af 1970erne til slutnin-
244