Download publikationen i pdf-format

DANMARK SOM FOREGANGSLAND
re end opvejer de langsigtede gevinster i form af en større arbejdsstyrke.
Ifølge modelberegningerne vil en stigning i fertiliteten på 0,1 barn per
kvinde forøge kravet til den holdbare bundskat med 0,2 pct.enheder.
7.2. De demografiske udviklingstræk
Den demografiske udvikling i Danmark siden begyndelsen af 1960'erne har
været præget af 2 fænomener. For det første er tilbøjeligheden til at sætte
børn i verden faldet markant. Fertiliteten, som angiver hvor mange børn en
kvinde i gennemsnit føder i løbet af livet, faldt således fra 2,5 i 1961 til 1,7 i
1998. For det andet er dødeligheden faldet i Danmark, dog primært i de yngre
aldersklasser. Det betyder, at middellevetiden er steget med ca. 3 år i gennemsnit
siden begyndelsen af 1960'erne.
Disse demografiske forskydninger indebærer, at man allerede nu kan danne
sig et indtryk af ændringerne i den danske befolknings alderssammensætning
et langt stykke ind i dette århundrede. I tabel 7.2.1. vises ét bud på, hvordan
aldersfordelingen kan se ud frem til år 2080. Fremskrivningen, som er udarbejdet
af Danmarks Statistik i efteråret 1999, peger på 2 væsentlige udviklingstræk.
Tabel 7.2.1. Den demografiske udvikling frem til 2080.
Befolkning De erhvervsaktive De ældre De meget ældre
18-64 årige 65-109 årige 80-109 årige
Antal Indeks Antal Indeks Antal Indeks Antal Indeks
(1.000)
(1.000)
(1.000)
(1.000)
1999 5314 100,0 3390 100,0 790 100,0 209 100,0
2005 5388 101,4 3397 100,2 786 99,4 209 100,2
2010 5436 102,3 3393 100,1 843 106,6 203 97,1
2025 5575 104,9 3404 100,4 1046 132,4 240 114,9
2035 5634 106,0 3291 97,1 1160 146,7 292 140,0
2040 5633 106,0 3272 96,5 1184 149,8 299 143,0
2045 5626 105,9 3300 97,3 1172 148,2 317 152,1
2080 5670 106,7 3379 99,7 1132 143,2 326 156,1
Kilde: Befolkningsudviklingen frem til år 2100, Befolkning og valg, Statistiske Efterretninger
1999:15
Den ene tendens er, at antallet af ældre i Danmark (over 64 år) vil stige med
50 pct. fra 1999 til 2040. Stigningen i antallet af ældre sætter først rigtigt ind
efter 2010, hvor de store årgange fra årene efter anden verdenskrig går på
pension. Danmark har derfor et “demografisk åndehul” i de næste ca.10 år,
som kan bruges til at skabe forudsætningerne for, at Danmark kan klare udfordringen
med de flere ældre.
149