Download publikationen i pdf-format
Download publikationen i pdf-format
Download publikationen i pdf-format
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM<br />
Boks 7.8.2. (fortsat).<br />
Beregningen er foretaget på en modelversion, hvor de individuelle arbejdsudbudsfunktioner<br />
(for alle generationer) er erstattet af en repræsentatetiv funktion for henholdsvis mænd<br />
og kvinder. Det har været nødvendigt, fordi forskellen mellem løn efter skat og understøttelse<br />
efter skat hurtigt bliver negativ for lavtlønsgrupperne, når man øger skatten på lønindkomst,<br />
hvilket indebærer, at modellen ikke kan løses. Modifikationen betyder intet ved<br />
små skattejusteringer, men medfører en undervurdering af arbejdsudbudseffekterne, når<br />
skatterne bliver høje. Desuden kan modifikationen have betydning for fortolkningen af<br />
velfærdsmålet for høje skattesatser.<br />
Beregningen viser, at den marginale samfundsmæssige omkostning ved at<br />
indkræve en ekstra skattekrone svarer til omkring 15 øre med den finansieringsregel,<br />
som bruges i fremskrivningen. Det skal forstås på den måde, at<br />
nulevende og fremtidige generationer er villige til at betale omkring 15 øre<br />
for helt at undgå, at staten indkræver en ekstra krone i skat ved at øge statsskatteprocenten<br />
- selv om den skatte-krone staten får ind, med det samme<br />
bliver betalt tilbage til husholdningerne. De 15 øre er dermed et udtryk for, at<br />
skattestigningerne “forvrider” strukturerne i økonomien - herunder specielt<br />
incitamentet til at arbejde.<br />
I fremskrivningen er der et finansieringsbehov på i størrelsesordenen 2½ pct.<br />
af BNP i 2035, som skal dækkes ved at sætte skatterne op. Da det koster omkring<br />
15 øre pr. provenuekrone, kan de samlede omkostninger ved at finansiere<br />
ældreudgifterne hermed groft anslås til omkring 0,4 pct af BNP pr år<br />
(15 procent af 2½), når presset fra det stigende antal ældre er størst. Finansieringsomkostningerne<br />
stiger yderligere, hvis overførselsmodtagere ikke bidrager<br />
til at finansiere ældreudgifterne. I denne situation kan de samfundsøkonomiske<br />
omkostninger opgøres til mellem 50 og 60 øre for hver ekstra skattekrone,<br />
der kommer ind ved at øge skatten på lønindkomst og private pensionsudbetalinger.<br />
Finansieringsomkostningerne pr. provenue-krone bliver<br />
hermed mere end fordoblet, når overførselsmodtagerne ikke er med til at<br />
finansiere ældreudgifterne.<br />
Det samfundsøkonomiske tab ved at finansiere stigningen i ældreudgifterne<br />
er hovedsageligt en konsekvens af, at stigningen i skatten på lønindkomst<br />
reducerer arbejdsudbud og beskæftigelse og dermed produktion og indkomster.<br />
Men samtidig tager omkostningsmålet højde for, at der bliver mere fritid<br />
til de personer, der reducerer deres gennemsnitlige arbejdstid. Den ekstra<br />
196