Download publikationen i pdf-format

ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM
Tabel 7.3.4. Ændring i overførsler i pct. af BNP fra 1998 til 2035.
Overførsel Overførs.i Ændring I Demografi Reform- Andet
pct.af pct. af Effekt effekt
BNP,
1998
BNP
I alt ................................. 17,0 1,6 3,0 -1,2 -0,2
Folkepension .................. 4,7 2,0 2,1 0,6 -0,7
Grundbeløb.................. 3,2 2,0 1,4 0,4 0,2
Pensionstillæg.............. 1,5 0,0 0,7 0,2 -0,9
Førtidspension ................ 2,4 -0,1 0,4 -0,5 0,1
Tjenestemandspension ... 1,1 0,0 0,0 0,0 0,1
Efterløn........................... 1,4 0,0 0,7 -0,7 0,1
Overgangsydelse ............ 0,3 -0,3 0,0 -0,4 0,0
Understøttelse................. 1,5 -0,2 -0,1 -0,2 0,1
Boligydelse, barsel mv. .. 4,6 0,1 -0,1 -0,1 0,2
Orlov .............................. 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0
Uddannelsesstøtte........... 0,6 0,0 -0,1 0,0 0,0
Anm.: “Reformeffekten” er beregnet som den del af væksten i antallet af overførselsindkomstmodtagere,
der skyldes ændrede frekvenser fratrukket væksten i bruttonationalproduktet.
“Demografieffekten” angiver væksten i antallet af overførselsindkomsmodtagere
fratrukket væksten i bruttonationalproduktet og fratrukket den del af de antalsmæssige
ændringer, der kan henføres til “Reformeffekten”. ”Andet” er beregnet residualt
som den samlede effekt fratrukket demografi- og reformeffekten.
“Boligydelser, barsel mv” indeholder desuden delpension, børnefamilieydels, børnetilskud,
kontanthjælp, friplads til dagindstitution samt sygedagpenge.
Kilde: Egne beregninger på DREAM
Samlet set viser tabel 7.3.4., at det primært er den demografiske udvikling,
der bevirker, at indkomstoverførslerne i 2035 udgør en større del af BNP end
i 1998. Igennem de seneste år har Regeringen gennemført en række tiltag for
at reducere antallet af overførselsmodtagere. Arbejdsstyrken forudsættes
blandt andet derfor at stige med ca. 80.000 personer frem mod år 2005. Af
reformer kan nævnes efterlønsreformen, udfasningen af overgangsydelsen,
reduceret tilgang til førtidspension samt arbejdsmarkedsreformerne, der ventes
at reducerer den strukturelle ledighed yderligere. Disse tiltag ventes samlet
set at reducerer udgifterne til overførselsindkomster med 1,2 pct. af BNP.
Det tredje bidrag afspejler indekseringen af de offentlige overførsler. I henhold
til gældende lovgivning bliver folkepensionen og de fleste andre overførsler
reguleret med lønudviklingen i den private sektor, korrigeret for indbetalinger
til ATP, arbejdsmarkedsbidrag og til private, opsparingsbaserede
pensionsordninger. I fremskrivningen er det som nævnt antaget, at indbetalingerne
til arbejdsmarkedspensioner øges, hvilket samlet set reducerer væksten
i overførslerne i forhold til den almindelige lønudvikling. Konkret indebærer
satsreguleringen således, at samtlige indkomstførsler vokser med ca.
160