Download publikationen i pdf-format

Boks 6.2.1. Den nye efterløn.
DANMARK SOM FOREGANGSLAND
1. Efterlønsbevis
Beviset sikrer, at de over 60-årige kan blive på arbejdsmarkedet uden at skulle frygte, at
sygdom resulterer i tab af efterlønsretten samtidig med, at beregningsgrundlaget ikke kan
forringes ved at fortsætte på arbejdsmarkedet.
2. Efterlønnens to satser forenkles til en sats
Det undgås hermed, at efterlønsmodtagerne efter et par år på efterløn går ned i ydelse. Det
kan være, at tilknytningen til arbejdsmarkedet muligvis er mindre efter et par år på efterløn, så
det kan være svært at kompensere for indkomstnedgangen ved at tage sig et arbejde.
Ordningen indebærer derudover, at personer, der overgår til efterløn fra ledighed efter de nye
regler, ikke stilles dårligere end personer, der overgår fra beskæftigelse. Det er dog ikke
muligt uden forudgående beskæftigelse at opnå en ydelse på 100 pct. af de maksimale
dagpenge ved overgang efter alder 62.
3. Den fleksible enstrengede efterlønsordning
Efter de hidtidige regler er efterlønsordningen delt i to: Delefterløn og efterløn. Efter de nye
regler er der kun én efterlønsordning, hvor der er større fleksibilitet i adgangen til at arbejde.
Det betyder, at der ikke før overgangen til efterløn skal træffes beslutning om, hvilket omfang
af erhvervsdeltagelse den enkelte ønsker. Den enkelte kan herefter efter behov og lyst udbyde
sin arbejdskraft i perioder eller i hele efterlønsperioden.
4. Præmie for erhvervsdeltagelse
For at øge tilskyndelsen til at blive på arbejdsmarkedet opnås der ret til en efterløn på niveau
med de maksimale dagpenge i resten af efterlønsperioden efter 2 års fuldtidsarbejde udover
det tidspunkt, hvor retten til efterløn er opnået. For personer, der fortsætter med at arbejde
derudover, indføres en præmie på maksimalt ca. 103.000 kr., hvis tilbagetrækningen udskydes
helt til alder 65. Efter de hidtidige regler opnås retten til efterløn på niveau med de maksimale
dagpenge i resten af efterlønsperioden først ved alder 63, og der eksisterer ikke en
præmieordning.
5. Modregning af pensionsopsparing i efterlønnen
Efter de hidtidige regler er det alene udbetalinger fra en løbende pension, der er et led i et
tidligere ansættelsesforhold, som medfører modregning i efterlønnen. Der sker med den nye
efterløn en ligestilling af alle former for pension, herunder opsparing fra Lønmodtagernes
Dyrtidsfond. Pensioner fra ATP er dog undtaget.
Der sker fradrag i efterlønnen for pensionen, uanset om den kommer til udbetaling eller ej.
For personer, der fortsætter med at arbejde 2 år efter at have modtaget efterlønsbeviset,
modregnes dog alene udbetalinger fra løbende pension, der er et led i et tidligere ansættelsesforhold.
For kapitalpensioner opgøres en årlig ydelse ud fra pensionssummen ved det
60. år. Den årlige ydelse udgør 5 pct. af summen. For livsvarigt løbende pensioner benyttes et
pensionsbeløb, der svarer til 80 pct. af værdien af den årlige ydelse, der opgøres af pensionskassen
ved 60-års alderen.
Der sker ikke fradrag for mindre pensionsformuer, idet den opgjorte årlige ydelse fratrækkes
et bundfradrag på 10.000 kr. om året. En overgangsordning betyder, at medlemmer, der får
efterlønsbevis i 1999, 2000, 2001 og 2002, får et bundfradrag på henholdsvis 30.000 kr.,
25.000 kr., 20.000 kr., og 15.000 kr. pr. år i hele efterlønsperioden.
125