Download publikationen i pdf-format

DANMARK SOM FOREGANGSLAND
Figur 2.3.1. Indkomstsammensætningen blandt pensionisterne i 1997, fordelt på indkomstgrupper.
1000 Kr.
Enlige
1000 Kr.
400
300
200
100
0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Decil
400
300
200
100
0
Folkepension Supplerende pension
Formueafkast Øvrig indkomst
ATP Boligtøtte mv.
1000 Kr. Par
1000 Kr.
800
600
400
200
0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Decil
800
600
400
200
0
Folkepension Supplerende pension
Formueafkast Øvrig indkomst
ATP Boligtøtte mv.
Anm.: Pensionisterne er fordelt på 10 lige store grupper efter størrelsen af deres disponible
indkomst. Disponibel indkomst er indkomst efter skat plus boligydelse og personlige
tillæg, men før boligudgifter. For 1. decil er det således den gennemsnitlige indkomst
fra de forskellige indkomstkilder for gruppen af de 10 pct. af pensionisterne med de
laveste indkomster, der er opgjort. Formueafkast er kapitalindkomst (afkastet af
ejerboligformuen er sat til 6 pct.) plus aktieindkomst. Boligstøtte mv. er boligydelse,
personlige tillæg og børnefamilieydelse og –tilskud. Supplerende pensioner er
tjenestemandspension, arbejdsmarkedspensioner mv. Øvrig indkomst er personlig
indkomst udover folkepension og supplerende pensioner. Det kan f.eks. være
arbejdsindkomst. Alle indkomster er efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. For
parrene er det parrets samlede indkomst. Der er alene medtaget par, hvor begge er 67
år eller ældre.
Kilde: Egne beregninger på Økonomiministeriets lovmodel.
For langt størstedelen af pensionisterne er folkepensionen den mest betydningsfulde
forsørgelseskilde. Det er således alene i gruppen af de 30 pct.
bedst stillede enlige pensionister og de 40 pct. bedst stillede pensionistpar, at
arbejdsmarkedspensioner, tjenestemandspension og øvrige supplerende pensioner
har en væsentligt betydning, se figur 2.3.1. Dette billede vil blive
ændret i takt med udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne, se kapitel 4.
Den store betydning af folkepensionen afspejler sig også i pensionisternes
indkomstfordeling. Forskellene i pensionisternes disponible indkomst er
således relativt begrænset. Ca. 2/3 af de enlige pensionister har således en
disponibel indkomst på mellem 60.000 og 100.000 kr. Og ca. 2/3 af de
samlevende pensionister har en disponibel indkomst på mellem 45.000 og
85.000 kr. pr. person, se figur 2.3.2
De samlevende pensionister har således typisk en lavere disponibel indkomst
end enlige pr. person. Forklaringen herpå er, at de modtager en lavere
folkepension end reelt enlige. Dertil kommer, at de typisk også modtager en
lavere boligydelse, idet boligydelsen afhænger af husstandens samlede
41