Download publikationen i pdf-format

DANMARK SOM FOREGANGSLAND
• Det er alene for de 30-40 pct. bedst stillede af de nuværende pensionister,
at de supplerende pensionsordninger har en væsentlig betydning for deres
økonomiske situation.
I fremtiden vil dette billede ændrer sig, og flere og flere vil have betydelige
udbetalinger af arbejdsmarkedspension, se kapitel 4.
2.1. Den historiske udvikling i det offentlige pensionssystem
2.1.1. Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende, aldersrenten
og folkepensionen
Med vedtagelsen i 1891 af "lov om alderdomsunderstøttelse til værdige
trængende uden for fattigvæsenet" var Danmark et af de første lande som
indførte en offentlig alderspensionsordning. Ordningen adskilte sig på
væsentlige punkter fra den tyske ordning, der blev etableret et par år tidligere,
og som kom til at danne model for alderpensionen i mange andre lande.
Efter den "tyske model" afhænger alderspensionen af omfanget af personens
tidligere erhvervsarbejde, mens det danske alderspensionssystem siden sin
start i 1892 har været karakteriseret ved:
• at være finansieret via de generelle skatter
• i princippet at omfatte alle borgere
• at være en forsørgelsesydelse, der blev aftrappet, når der forelå et
supplerende indkomstgrundlag
Når pensionssystemet i Danmark blev opbygget efter et såkaldt universelt
princip, skyldtes det, at det ikke syntes muligt for landarbejderne at betale et
bidrag ud af deres aktuelle indkomst, hvilket en forsikringsmodel ville kræve.
En del af tanken bag alderdomsforsørgelsen var netop at sikre landarbejderne
en social ordning, der skulle træde i stedet for lønstigninger.
Fra folkepensionens indførelse i 1957 er ydelserne i stigende grad blevet
opdelt i et stadigt mere indtægtsuafhængigt grundbeløb suppleret med
indtægtsafhængige tillæg. Fra 1970 har alle, der reelt har trukket sig tilbage
arbejdsmarkedet, og som derfor ikke har nogen selvstændig arbejdsindkomst,
fra 67 års alderen haft ret til et fast grundbeløb.
Frem til 1980'erne var der således en ret entydig udvikling i pensionslovgivningen,
som indebar, at flere blev berettigede til alderspension,
samtidigt med, at alderspensionen blev mindre trangsbestemt, se boks 2.1.
27