Download publikationen i pdf-format

DANMARK SOM FOREGANGSLAND
at den gennemsnitlige, aldersspecifikke sundhedstilstand for fremtidens ældre
kan udvikle sig gunstigt primært på grund af en sundere og mere aktiv levevis
2 . Eksempelvis viser dødsårsagsregisteret, at der gennem de senere år er
sket en reduktion i antallet af dødsfald forårsaget af hjerte- karsygdomme.
Det peger på, at danskernes livsstil formentlig er blevet sundere.
I modelberegningerne er der ikke taget højde for, at mange aldersspecifikke,
helbredsrelaterede offentlige udgifter kan tænkes at falde, hvis sundhedstilstanden
generelt forbedres. Det vurderes imidlertid, at hvis stigningen i middellevetiden
frem til 2040 alene skyldes en generelt forbedret sundhedstilstand,
så vil det offentlige forbrug som et minimum stige med ca. 2,2 pct. af
BNP. Det er 0,4 pct.enheder mindre end i grundscenariet, hvor aldersprofilen
i de offentlige udgifter fastholdes uændret. Denne vurdering bygger på den
formodning, at dødssandsynlighederne for de forskellige aldersgrupper kan
bruges som en indikator for det aldersbetingede behov for heldbredsrelaterede
offentlige ydelser – og dermed for den aldersbetingede sundhedstilstand, jf
figur 7.3.2.
2 Kjøller, M. et al. “Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 - og udviklingen siden 1987”,
DIKE 1995 og Schultz-Larsen Jürgensen, K., Avlund, K., Schroll, M. “70-åriges helbred før
og nu” Ugeskrift for.læger 1990, 152: 2993-97.
157